Maria Black-kollektionssalg

Maria BlackHej – long time no see!

Hermed et lille torsdagstip: Maria Black holder kollektionssalg her i weekenden, hvor man kan spare 50-80% på kollektionsprøver og smykker fra tidligere kollektioner. Det var en kæmpe succes, da jeg var til det i oktober, så I kan godt forberede jer på at skulle stå længe i kø for at komme ind – for mit vedkommende var det 2,5 time! Tag varmt tøj på, en kop varmt et-eller-andet i hånden og en veninde under armen, så kan det kun blive en god dag.

Find adresse og åbningstider her.

Modehoved på Instagram

Modehoved på InstagramFølg med på Instagram: @modehoved

Instagram er nok den app, jeg bruger allermest. Jeg er vild med det visuelle univers og de mange smukke, sjove og inspirerende billeder, der hele tiden bliver postet. Jeg opdager hele tiden nye, seje mennesker på Instagram og synes, det er en rigtig god mulighed for at dele sine interesser med andre mennesker på.

Jeg ved, at der er nogen, der følger med her på bloggen, men tanken om ikke at vide, hvem I er, er lidt underlig! Jeg er rigtig nysgerrig efter at se, hvem I er, så jeg synes, det kunne være så hyggeligt, hvis I lige gav jer til kende på Instagram :)

Ha’ en dejlig aften!

Søndagsoutfit

SøndagsoutfitBh/Cos HER, trusser/Cos HER, trøje/By Malene Birger HER, sko/Birkenstock HER, bukser/Monki HER

Hej og glædelig søndag et kvarters tid endnu! Har I haft en god weekend?

Min søndag har stået på afslapning efter en festlig aften i går. Jeg ville ønske, jeg kunne tilbringe en weekenddag som i dag (eller egentlig bare hvilken som helst dag!) i dette outfit. Skoene har én af mine højskoleveninder lige købt, og hver gang jeg ser hende i dem, bliver jeg endnu mere forelsket i dem. Jeg synes, de er så pæne og seje på den lidt komiske måde, jeg holder så meget af.

Jeans og nederdel

Skirt over pants

Skirt over pantsTrøje/Too Good to be Basic HER, nederdel/Esprit, jeans/Acne Studios HER

Som jeg skrev om her, så er jeg ret vild med nederdel-over-bukser-trenden, og jeg har prøvet looket af et par gange nu. Det føles lidt pudsigt at trække i en nederdel efter også at have taget bukser på, men jeg føler mig godt tilpas i det, når jeg først er sprunget ud i det. Sådan her så jeg ud i forgårs, og jeg synes, det fungerer ret godt, hvis jeg selv skal sige det :)

Har I også kastet jer ud i denne trend?

Skirt over pants

Min garderobe mangler…

Min garderobe manglerKjole/&Other Stories HER, strømper/Topshop HER, taske/Céline, loafers/&Other Stories HER, nederdel/Bruuns Bazaar HER, ring/By Marika HER, sweatshirt/Adidas Stellasport HER

For et lille års tid siden ryddede jeg kraftigt op og ud i min garderobe og fik et godt overblik over, hvad jeg havde og manglede. Jeg skrev en liste over de ting, jeg manglede, og så var det dem, jeg holdt mig til, når jeg shoppede. Mange af tingene var basisting, hvilket 2014’s bedste køb også viser ret godt. Nu har jeg efterhånden basistingene i orden, og jeg kan begynde at fokusere på at købe lidt sjovere ting, f.eks. smykker og pæne sko.
Jeg mangler stadig nogle praktiske ting, f.eks. en sweatshirt, og jeg tror godt, det kunne være den grå sag fra det nye Stellasport, som er Stella McCartneys design for Adidas. En sort Céline Trio står også meget højt på min ønske-/to-buy-liste, men selvom jeg har sparet sammen til den for længe siden, så skal jeg lige tage mig sammen, før jeg rent faktisk smider alle de penge efter en taske.
Den lyseblå nederdel forelskede jeg mig i efter at have set Anne Mønsted, Costumes mode- og skønhedsredaktør, i den på Instagram. Jeg ville bruge den nu med en grå strik (selvfølgelig, haha!), sorte strømpebukser og ankelstøvler og til sommer med Birkenstock-sandaler og en enkel, hvid T-shirt. Alle de forårskollektioner får mig til at længes efter lunt vejr!