Candyflosstrøjen

CandyflosstrøjenCandyflosstrøjenTrøje/United Colours of Benetton, nederdel/H&M, sko/Birkenstock HER

I lørdags var det min fødselsdag, og jeg havde en rigtig hyggelig dag på min højskole med søde venner,  gåtur i skoven og temafest om aftenen. Jeg havde dette outfit på, og i løbet af dagen kom jeg til at tænke på, at jeg havde nøjagtigt samme outfit på sidste år på min fødselsdag. Måske skal det være fast fødselsdagsoutfittradition :) Trøjen er én af mine yndlingsbeklædningsgenstande – man kan da kun blive glad af at føle sig som en kæmpe candyfloss! Jeg nævnte den for længe siden her på bloggen, da jeg viste min blå angoratrøje i samme model her, men har ikke fået vist denne på bloggen endnu.

I sidste weekend var jeg hjemme for første gang i løbet af mit højskoleophold, og det var SÅ dejligt at komme hjem og være sammen med min familie og slappe af. Jeg fik også hentet et par garderobefavoritter, jeg havde savnet – f.eks. mine Birkenstocks. De er virkelig gode at tøffe rundt i her på højskolen, og jeg glæder mig så meget til at bruge dem med en kjole og bare ben, når det bliver varmere i vejret.

Candyflosstrøjen

Et år siden

Living in LondonLiving in LondonLiving in LondonLiving in LondonLiving in LondonLiving in LondonLiving in London

I dag er det præcist et år siden, jeg flyttede hjem til Danmark igen efter at have boet i London i godt et halvt år. På den ene side er det mærkeligt, at der allerede er gået et helt år, siden jeg boede der, men på den anden side er der sket så meget efter jeg flyttede tilbage, at det føles som enormt længe siden.

Min tid i London var fyldt med sjove kulturelle oplevelser; museumsbesøg, modeuger, lækker mad og opdagelsesture rundt i forskellige områder af byen. Jeg arbejdede selvfølgelig for at få råd til alt det sjove – London er bestemt ikke en billig by at bo i, og der er virkelig mange fristelser!

At bo i London var noget af det sjoveste og hårdeste jeg har oplevet, og jeg savner byen helt vildt. Jeg har aldrig rigtigt haft hjemve, men hver gang jeg ser billeder fra London eller hører om nogen, der skal dertil, får jeg et sug i maven af savn. Mærkeligt at man kan savne et sted så meget! Lige så snart jeg har mulighed for det, skal jeg derover igen, og jeg kunne sagtens finde på at flytte dertil for en længere periode igen.

Har I også prøvet at have “hjemve” til et sted, der egentlig ikke er jeres hjem?