Hvilke sandaler?

SandalerSorte sandaler/Cos HER, glimmersandaler/Stine Goya HER

Jeg har lovet mig selv et par nye sandaler i år, men jeg har godt nok svært ved at finde ud af, hvilke det skal være! Jeg går efter ægte læder og et ikke alt for ”pænt” look. F.eks. må de rigtig gerne være grove nok til, at jeg kan have en strømpe i (jeps, sokker i sandaler ftw!) eller et par strømpebukser til en kjole. Og det er svært at finde! Jeg ved godt, at sandaler jo ikke ligefrem er lavet til at blive kombineret med strømper, men jeg havde alligevel ikke troet, det ville være så svært at finde et par, jeg kunne forestille mig ville være fede i en sokkekombination!

Jeg har udvalgt to MEGET forskellige par, som jeg ikke kan vælge imellem. Det sorte par fra Cos er klassiske, enkle og passer til ALT. Stilmæssigt vil de uden tvivl holde mange år frem, men jeg synes bare også, de er en anelse kedelige. Glimmersandalerne fra Stine Goya kan man sige meget om, men kedelige er de i hvert fald IKKE :) Jeg elsker de grove remme og den sporty tracksål kombineret med det tøsede glimmer, og selvom de på alle måder fylder meget, tror jeg, de er enormt brugbare. Jeg kan i hvert fald se dem for mig med alt fra klassiske silkebukser og boyfriendjeans til lette sommerkjoler og midinederdele. Som jeg har nævnt før, er jeg meget glad for det lidt grimme humoristiske look.

Hvilket par skal jeg vælge?

Sneaks ‘n’ tweed

TweedkjoleTweedkjoleTweedkjole/H&M, sneakers/Adidas HER

Dagen i dag har stået på ren hygge: Jeg startede med at lave små pandekager/klatkager med chiafrø og spiste dem med sirup, mens jeg så lidt morgenfjernsyn. Derefter gik jeg ud i solskinnet og tog nogle billeder af haven, der står i fuldt flor og er så fin lige nu. Men det er vist også det mest fysisk krævende, jeg har lavet i dag! Derudover har jeg nemlig siddet skiftevist og forberedt blogindlæg (ih, hvor jeg NYDER at have bedre tid til det nu!), kigget på boliginspiration på Pinterest og i magasiner, drukket te og kigget på pæne instagramprofiler. Jeg æælsker sådan nogle dage!

Kjolen, jeg har på idag, købte jeg på udsalg for over et år siden, men jeg har først taget den i brug for ganske nyligt. Jeg elsker farverne i den, og jeg synes, de rå kanter er rigtig gode sammen med det klassiske snit. Og så bilder jeg mig ind, at den er meget Chanel-agtig, og det er nok desværre det tætteste, jeg kommer på Chanel lige foreløbigt :) For at gøre looket lidt mindre “pænt” satte jeg den sammen med mine sneakers fra Adidas og holdt det ellers helt enkelt og uden smykker. Når jeg en dag skal noget fint, kan jeg jo gå all in på Chanel-looket med sortsnudede ballerinasko og perlesmykker.

Tweedkjole

Matchende sæt

Matchende sætBluse og nederdel fra &Other Stories

Matchende sætShort og T-shirt fra Samsøe & Samsøe

Godformiddag! Efter flere dage med sløjhed, er jeg nu næsten på toppen igen – hvor er det rart! Jeg gik tidligt i seng i går og vågnede og var frisk kl. 8 her til morgen (SÅ dejligt, og ja, jeg er A-menneske!). Jeg spiste morgenmad og var klar til at gå ud i haven og tage billeder til dagens indlæg inden Mads & Monopolet, men opdagede hurtigt en vis herre derude (se nederste billede), som jeg ikke nænnede at forstyrre. Derfor blev det til lidt Mads & Monopolet (som i valgkampens anledning er Mads & Partilederne) først, og undervejs blev kysten haven klar og billederne knipset.

Noget af det jeg bedst kan lide at iklæde mig på en varm sommerdag, er et luftigt, matchende sæt. Jeg er stor fan af afslappet, behageligt tøj, der stadig kan få én til at se pulled together ud, og det synes jeg, matchende sæt lever op til.

Sættet fra &Other Stories købte jeg omkring jul forrige år, da jeg boede i London, og jeg har både brugt det om vinteren med strømpebukser og en varm strik over og om sommeren bare med sandaler. I kommer snart til at se det på her på bloggen, og så fortæller jeg mere om detaljerne, som jeg er ret vild med. Det prikkede sæt fra Samsøe & Samsøe købte jeg sidste sommer, da mærket havde en hel kollektion med prikker, jeg ikke kunne stå for.

Jeg er altid på udkig efter et nyt, lækkert matchende sæt, og lige nu er der rigtig mange fine bud. Inden længe kommer der et inspirationsindlæg til jer med mine bud på fine sæt.

God weekend!

Matchende sætDet her kommer jeg til at savne, når jeg snart flytter!

Ringe med bobler

Ringe med boblerØverst til venstre/Georg Jensen HER, øverst i midten/Jane Kønig HER, øverst til højre/Jane Kønig HER, midten/Mikkel Brøgger HER, nederst til venstre/Maanesten HER, nederst i midten/ByMarika HER, nederst til højre/Maanesten HER

Hej!

Har I det godt?

For mit vedkommende er der sket en del siden sidst, f.eks. er mit højskoleophold slut, og jeg er nu tilbage på mit gamle værelse hos mine forældre for en kort stund. Det har været med meget blandede følelser at stoppe på højskolen – på den ene side ville jeg ønske, at opholdet havde været endnu længere, så vi kunne lære hinanden endnu bedre at kende, men på den anden side har det også været en lettelse at komme hjem, få ro og få den meget intense oplevelse lidt på afstand.
De sidste par dage har jeg ligget syg, og jeg kan ikke helt finde ud af, om det er højskoleabstinenser eller bare en reaktion på, at jeg de sidste fem måneder ikke har behandlet min krop helt pænt (for lidt søvn og lidt for meget alkohol). Uanset hvad så er det dejligt, at jeg nu har tid til MIG, og at jeg ikke i samme grad skal forholde mig til et stort fællesskab og FOMO. Nu vil jeg bruge min tid på de ting, jeg har savnet, f.eks. glæder jeg mig til at have mere tid til familie og gamle venner igen, og så har jeg store ambitioner om at bruge mere tid på bloggen og blogge mere regelmæssigt igen – yay!

Under og efter sådan et højskoleophold er ens økonomi måske ikke lige den bedste, og derfor er der måske ikke så meget plads til selvforkælelse, som man kunne ønske sig. Jeg er dog heldig, at jeg stadig har et smykke til gode, som jeg fik lov at vælge til min fødselsdag. Jeg er ret sikker på, at det skal være en ring, og lige nu er jeg meget inspireret af disse boble-agtige udgaver, der især er rigtig fine sammen i ”klaser”. Ringene her på collagen koster alt fra 200-2500 kr., så der er noget for enhver pengepung. Jeg er helt forelsket i guldringen i midten med de seks små bobler. Den skiller sig ud, men er stadig enkel, og den måtte meget gerne bo på min finger. Har I en favorit?