Verdens nemmeste stylingtip: Op med ærmerne!

Verdens nemmeste stylingtipVerdens nemmeste stylingtipKender I det at stå foran spejlet og tænke, at ens outfit lige mangler et eller andet? Ikke en halskæde, ikke et bælte og heller ikke nogle andre sko… Men hvad så?

Her deler jeg verdens nemmeste stylingtip med jer, som I kan afprøve, næste gang I står sådan foran spejlet:
Skub ærmerne op! Man skulle måske ikke tro det, men den lille detalje gør faktisk en kæmpe forskel – måske fordi det lille stykke bare underarm gør looket mindre tungt nærmest uanset, hvad man har på.

Jeg gør det selv meget, se bare her med tyk strik, her med trenchcoat og her med en langærmet T-shirt. Og læg så lige mærke til det fremover, når I ser billeder af seje modedamer. De gør det allesammen, og det er skide smart! :)

Ganni x Sophie Bille Brahe

Ganni x Sophie Bille BraheHalskæde/HER, ring/HER, ørering/HER, armbånd/HER

Hvis det skulle være gået jeres næse forbi, så har Ganni indgået et samarbejde med Sophie Bille Brahe, og resultatet er disse fire smykker i guldbelagt messing. Smykkerne er inspireret af slangens forførende bevægelser, og jeg synes, de er så flotte. Jeg er vild med, hvordan de på én gang er enkle og iøjnefaldende – det gør dem tidløse og klassiske på trods af, at de skiller sig ud fra mængden. Især armbåndet (nederst i midten, hvis I skulle være i tvivl – halskæden er yderst til venstre, ringen øverst og øreringen yderst til højre) måtte gerne bo på mit håndled. Jeg forestiller mig, at det vil være en rigtig flot detalje til hverdag sammen med grå strik, og så vil det selvfølgelig også gøre sig rigtig godt til fest. Jeg synes også, øreringen er virkelig flot, men den kræver lidt, at man er modig nok til at kaste sig ud i det asymetriske look med kun én ørering – jeg tænker i hvert fald, at to af denne vil være liiige i overkanten! Men når jeg nu stadig ikke har huller i ørerne, nøjes jeg med at drømme om armbåndet.

Rigtig god weekend!

Gul og grå

Gul og gråGul og gråNederdel/Zara HER, trøje/H&M, ur/Daniel Wellington HER, sko/Tamaris

Hej! Har I det godt?

Jeg har travlt med studiet her i Aarhus, hvor der både er fuld fart på afleveringer, læsning og ikke mindst det sociale. I weekenden var jeg på en virkelig sjov og hyggelig rustur, og da jeg kom hjem i søndags, var jeg simpelthen så øm i hele min krop af at danse. Men det er vel også sådan, det skal være, er det ikke? :) Nu regner jeg dog med, at der kommer lidt mere ro på min hverdag, og at jeg får en bedre rutine i forhold til bloggen igen.

Gul og gråHer får I nogle billeder af det outfit, jeg havde på til familiefødselsdag for et par uger siden. Nederdelen og skoene er iøjnefaldende nok til, at de kan bruges i festlige sammenhænge, og sammen med en vamset, afslappet strik synes jeg, der var en fin balance i outfittet. Jeg er i øvrigt blevet virkelig glad for nederdelen, som I kan se i et andet outfit og læse mere om her.

Mansur Gavriel

Mansur GavrielMansur GavrielMansur GavrielMansur GavrielMansur GavrielMansur GavrielMansur GavrielKender I Mansur Gavriel? Det er et få år gammelt amerikansk taskemærke, der udover at lave nogle virkelig pæne tasker også har en helt vildt pæn Instagram-profil. Faktisk var det netop på Instagram, jeg faldt over dem, og jeg kunne nærmest ikke få mig selv til at lægge min telefon fra mig, da jeg først var gået i gang med at scrolle igennem deres feed. De poster billeder af deres tasker (og ih, hvor måtte deres Large Lady Bag gerne hænge på min arm til hverdag!), men også masser af andre ting, f.eks. blomster, frugt og mønstre i flotte farver, og så kan man virkelig få god outfitinspiration ved at scrolle igennem deres lækre feed. Jeg følger dem selvfølgelig nu, og hvis I også har lyst til det, kan I gøre det lige her: @mansurgavriel.

Drømmeoutfit

DrømmeoutfitSmækbukser/Topshop HER, bluse/H&M HER, sneakers/Carven HER, bøllehat/Vans HER

Outfits fylder meget i mit (mode-)hoved, og jeg kan bruge timer på at dagdrømme om kombinationer, søge inspiration på Pinterest, Instagram og forskellige blogs, beundre folk på gaden, skrive stikord ned på min telefon, og tænke over, hvordan jeg skal skrive nye blogindlæg. Jeg nøjes dog ikke altid med at drømme om outfits i dagtimerne. Forleden nat drømte jeg nemlig, at jeg havde et outfit på lignende det, jeg har sammensat ovenfor. Jeg kan ikke huske, hvad drømmen egentlig handlede om, jeg kan bare huske, at jeg følte mig enormt hip med mine smækbukser, bøllehat og franske fletninger. Det kunne være, jeg skulle give hipsterstilen et go. Jeg kan jo starte med fletningerne – ganske SU-venligt :)