Verdens pæneste kimono-frakke

ef260753e097bc21bf4d75dd9b363bfbff5a94efebe6c9a83e0130d398aa1d7a

2015.11.21-SAKSPOTTS_PACKS_143_1024x1024Billeder fra whowhatwear.co.uk, collagevintage.com og sakspotts.com

Denne kimono! Hvor er den altså bare flot!! Den er fra Saks Potts, og den er ikke ny, men jeg har først lige fået øjnene op for den, og eeeej hvor måtte den bare gerne bo hos mig! “Desværre” er den udsolgt, så jeg må nøjes med at drømme – og hey, så sparer jeg da de 3995 kr., som jeg evt. kan bruge på husleje i stedet… :D

Udsalgsdrømmen der blev sendt retur

IMG_8135IMG_8136IMG_8138
For nyligt viste Julie fra juliestjernholm.com denne kjole på både hendes blog og Instagram, og jeg blev forelsket i den med det samme – se selv her hvor fin den er til hende. Jeg gik længe og blev ved med at tænke på den, så til sidst besluttede jeg mig for at bestille den – jeg fortjente vel lidt nyt her midt i den travle eksamensperiode!? ;)

Jeg glædede mig til at style den med sneakers og en strik på kølige sommerdage og -aftener og med sandaler og opsmøgede ærmer på varme dage. Jeg tænkte, den ville være perfekt både til hverdag og til festligere lejligheder, og jeg glædede mig sådan til at spise is, gå ture på stranden, og tage på storbyeventyr i den til sommer.

Men ak. Jeg modtog den i går, og jeg stod lææænge foran spejlet iført den og syntes bare ikke lige helt, den passede på mine outfitdrømme om den. Jeg overvejede både, om jeg skulle sy en elastik i taljen på den, eller om jeg mon skulle klippe hele skørtet af og i stedet gøre den til en bluse. Jeg tror egentlig, begge dele ville have fungeret fint, men så endte jeg med at stille mig selv dette enkle spørgsmål, jeg engang har tippet om til situationer, hvor man er i tvivl, om noget skal sendes retur. Derefter var beslutningen nem, og jeg fik hurtigt lagt den tilbage i posen og cyklede en tur i H&M, hvor jeg kunne returnere den uden materielle hjertesorger. Og så kan jeg jo bruge de penge på noget andet!

Hvis I skulle være interesserede i kjolen, er den stadig tilbage i få størrelser lige her.

Et strejf af pink

IMG_6031
T-shirt/Pieces HER, nederdel/H&M HER, taske/Oliver Bonas, sneakers/Adidas HER

IMG_6037
Sidste måned købte jeg lidt nyt til garderoben, blandt andet denne stribede T-shirt og denimnederdelen. Stribede T-shirts kan jeg aldrig få for mange af, og en denimnederdel med knapper foran er noget, jeg længe har ønsket mig. Tasken er en ældre sag, jeg købte for et par år siden, da jeg boede i London, og jeg har lige fundet den frem fra gemmerne igen. Jeg er vild med det pift, den kan give ethvert outfit, og jeg synes, den er perfekt til sommer.

IMG_6040

Outfit goals: Maj

MFW-Milan_Fashion_Week-Spring_Summer_2016-Street_Style-Say_Cheese-Miu_Miu_Shirt-Louis_Vuitton_Bag-
aHR0cCUzQSUyRiUyRmltYWdlcy50aGVzYXJ0b3JpYWxpc3QuY29tJTJGdGh1bWJuYWlscyUyRjIwMTUlMkYwMyUyRjIyOTE1RmlEQzQzMjguanBn
Hej! Hvor er det dog bare frygtelig længe siden, jeg sidst har blogget, og hvor har jeg savnet det! Den seneste tid har budt på eksamensræs og mere eksamensræs, og nu hvor én af tre eksaminer er helt overstået og done, og en anden eksamensopgave er ved at være færdig, har jeg igen tid og overskud og samvittighed til at tage mig lidt af bloggen, min baby <3

At jeg har været fraværende på bloggen betyder ikke, at jeg ikke har tænkt over månedens outfit goal. Maj har jeg nemlig valgt af dedikere til mønstermix! Jeg er vild med, at de seneste sæsoners normcore-tendens er skiftet ud med glamcore, og derfor skal den have hele armen med forskellige mønstre i denne måned. Udfordringen er bare lidt, at jeg egentlig har været ret begejstret for normcore-tendensen med de gode basisvarer uden for meget spræl og logoer, og jeg ejer derfor ikke vildt meget mønstret tøj. Men så er det godt, jeg har nogle stribede T-shirts, mønstrede tørklæder og min yndlingskimono (som jeg for tiden ikke bruger som kjole, men som en slags trenchcoat).

Er I med på mønstermix de næste par uger?

MFW-Milan_Fashion_Week-Spring_Summer_2016-Street_Style-Say_Cheese-Giorgia_Tordini-Giulia_Tordini-3
Billeder fra collegevintage.com og thesartorialist.com

April på Instagram

April var god og bød på begyndende forårsfornemmelser, hvis man da lige så bort fra al den regn og hagl og blæst, måneden i den grad også bød på. For mit vedkommende bød den også på hygge med “gamle” veninder i København, besøg af søde veninder her i Aarhus og en forlænget weekend hos mine forældre på Sjælland. Jeg har i lang tid ikke holdt min lørdagspandekagetradition, hvilket er en skam, men der blev da heldigvis også plads til lidt pandekagespisning i april. Herunder kan I se, hvad jeg ellers har oplevet af fine ting i måneden, der gik:

@modehoved
Jeg købte nyt (tiltrængt) tøj for første gang i månedsvis og blev mindet om, hvor dejlig en følelse lidt nyt liv i garderoben kan give.

@modehoved
Jeg drømte mig et år tilbage til dengang, hvor jeg tog dette lyserøde billede i Washington D.C.

@modehoved
Min miniterasse blev pyntet op til forår med en af mine absolutte yndlingsblomster: en blå hortensia <3

@modehoved
Jeg gik en regnbuetur på ARoS, mens regnen silede ned udenfor.

@modehoved
Jeg besøgte for første gang Moesgaard Museum sammen med mine forældre og nød den smukke udsigt derfra.

@modehoved
Og da min fødselsdagsvimpel faldt halvt ned af sig selv, tog jeg det som et tegn til, at det var på tide at pille den ned. Festlig var den nu, men så er det godt, jeg stadig har min diskokugle til at skabe hverdagsfest med :)

Hvordan var jeres april?
Min maj vil blive præget af eksamensræs, men den har også allerede budt på hygge med søde mennesker, og i morgen skal jeg for første gang opleve kapsejlads i Aarhus, hvilket jeg er ret spændt på! Kig med på Instagram (@modehoved), hvis I har lyst til at følge med i mine små hverdagsglæder i maj.