Begyndelser

Ferskenfarvet frakkeFrakke/Sisley, tørklæde/Acne, sneakers/Adidas

Hej og rigtig godt nytår! Det er snart en uge siden – det er slet ikke til at forstå! Kom I godt ind i det nye år? Det gjorde jeg! Jeg holdt nytår hos nogle veninder sammen med deres venner og kærester og havde en rigtig sjov aften, hvor jeg fik grint og danset rigtig meget.

Ferskenfarvet frakke

Frakken på disse billeder købte jeg (også), da jeg boede i London. Jeg havde længe gerne villet have en ikke-sort frakke, gerne lyserød, og da jeg så denne fersken-/lakse-/koralfarvede sag i den butik, jeg arbejdede i, blev jeg nødt til at eje den. Den består af uld og cashmere og er derfor dejlig lun og blød. Den er ret pæn i udtrykket, og her har jeg gjort den lidt mindre damet ved at tilføje et par sneakers.

Ferskenfarvet frakke

De sidste par uger er føjet af sted, og i går landede jeg på den højskole, jeg skal gå på de næste fem måneder. Det bliver spændende! Lige nu sidder jeg på mit lille værelse og skriver, mens min roomie ligger og læser. Efter overvældende mange nye ansigter og navne, praktiske informationer, ryste-sammen-lege og fælles-alt, er det dejligt lige at hvile ørerne, kroppen og hovedet lidt, inden en ny indtryksmættet dag starter i morgen. Er der sket nogen forandringer i jeres liv her i det meget nye år? Eller skal der ske noget senere på året?

Comments

  1. says

    Vi håber du får et rigtig godt ophold på højskole og at du vil fortælle fra din højskolehverdag. Vi bruger mest #højskole
    vh
    Janne, fra Højskolernes Hus

    • Modehoved says

      Mange tak, Janne! Denne uge har været travl, men rigtig sjov, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at elske højskolelivet :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *