Are You Am I

Are You Am I

Den første blog jeg begyndte at følge var Fashiontoast. Jeg tror det må være 5-6 år siden. Inden det vidste jeg ikke rigtigt, hvad en blog egentlig var, og jeg fik mit daglige outfitfix fra StyleGallery (åh, kan I huske det?) og Chictopia.

Are You Am I

Der er sket meget med Fashiontoast siden dengang, og Rumi Neely, der står bag bloggen, har fået et mere markant look med sine pelsaccessories, oversized solbriller og florlette ingen-bh-kjoler. Jeg har altid været inspireret af Rumi Neelys måde at kombinere tunge og lette materialer på. Hun er nok ca. verdensmester i silkekjoler og læder. Nu har hun lanceret sit eget tøjmærke, Are You Am I, og jeg har GLÆDET mig til offentliggørelsen. Hun skrev i oktober på sin blog, at tøjmærket var på vej (læs indlægget her), og at vi kunne forvente lingeri og masser af læder, hvilket jeg særligt har glædet mig til at se. Indtil videre er der en enkelt nederdel i læder, nogle gode basistoppe og tyndstroppede (og meget Rumi Neely-agtige) kjoler, og jeg glæder mig fortsat til at se mere.

Se kollektionen her og læs mere om mærket her.

Are You Am I

Billeder fra Fashiontoast.com og @areyouami på Instagram

Steven Alan

Steven Alan
Steven Alan
Steven AlanBilleder fra Style.com

Kender I Steven Alan? Jeg gjorde ikke, før jeg i sommers faldt over nogle billeder fra hans FW14 på Pinterest. Jeg er vild med det! Det er klassisk og tidløst, men med nutidige twist, f.eks. de cropped bukser, androgyne snit og kontrasten mellem oversized og fittet. Det er casual nok til en søndag på sofaen, men samtidigt stilet nok til en middag. Jeg har udvalgt tre af mine yndlingslook fra hans FW14: Grå, lag-på-lag, strik, tone-i-tone – alt det gode! Forresten er jeg meget begejstret over, at strømper er en del af lookene! Jeg fryser altid bare ved tanken om at have nøgne ankler eller bare ben i efterårs- og vintermånederne, så den lille detalje, at strømper er en del af stylingen, gør det straks mere brugbart for mig. Jeg vil helt klart holde øje med Steven Alans fremtidige kollektioner.

Se resten af kollektionen her.