Et strejf af pink

IMG_6031
T-shirt/Pieces HER, nederdel/H&M HER, taske/Oliver Bonas, sneakers/Adidas HER

IMG_6037
Sidste måned købte jeg lidt nyt til garderoben, blandt andet denne stribede T-shirt og denimnederdelen. Stribede T-shirts kan jeg aldrig få for mange af, og en denimnederdel med knapper foran er noget, jeg længe har ønsket mig. Tasken er en ældre sag, jeg købte for et par år siden, da jeg boede i London, og jeg har lige fundet den frem fra gemmerne igen. Jeg er vild med det pift, den kan give ethvert outfit, og jeg synes, den er perfekt til sommer.

IMG_6040

Flyverdragt-forelskelse

Baum und Pferdgarten flyverdragt
Flyverdragt/Baum und Pferdgarten HER, bæltetaske/Blond Accessories, ankelstøvler/Angulus, skindluffer/Furst

Min flyverdragt kom med posten lige før nytår, og jeg forelskede mig i den lige med det samme. Mørkeblå med bordeaux nålestriber – temmelig sofistikeret af en flyverdragt at være. Og så er den så rar at have på og perfekt til det kolde vintervejr lige nu. Normalt fryser jeg altid her om vinteren, men flyverdragten er så dejlig varm at have på, at jeg har lyst til at gå ture i vintervejret hele tiden! Og jeg var da også nødt til lige at “prøvegå” den, så snart jeg havde modtaget den, og på den lille tur jeg gik, kunne jeg næsten ikke lade være med at gå og grine lidt for mig selv. Tanken om at være 22 år fuldstændig vild med min nye flyverdragt var lidt komisk, og lyden af mine flyverdragtelår, der gned mod hinanden mindede mig om gode gamle børnehavetider :D

Baum und Pferdgarten flyverdragtNogen kigger lige en ekstra gang, når de får øje på, at jeg har flyverdragt på, men om det er af beundring, afsky eller misundelse ved jeg ikke, og det er egentlig også ligemeget. Jeg synes bare, det er sjovt at ruske lidt op i folk. Og faktisk har jeg allerede fået flere komplimenter for den fra mænd – noget jeg virkelig ikke havde regnet med (tværtimod!)!
Jeg synes virkelig, den er den perfekte kombination af pæn og praktisk, og den kommer helt sikkert til at være en vintergarderobeyndling mange år frem. Flyverdragt ftw!

1 år

Hurra! I dag har bloggen fødselsdag! Det er præcist et år siden, jeg for første gang klikkede på “udgiv” og bød velkommen til Modehoved. 112 indlæg er det blevet til, og de har handlet om alt fra tips til garderobeoprydning og pæne farvekombinationer til for små bukser og tøjsnobberi. Derudover har jeg selvfølgelig vist en del outfits frem, og dette indlæg – nr. 113 – er et tilbageblik på årets (efter min egen mening) bedste outfits.

Angoratrøje
Jeg skambrugte mine yndlingsjeans (så meget at der nu er gået hul i dem, øv!) og holdt varmen i angora. Se outfitindlægget her og hyldest-til-verdens-bedste-jeans-indlægget her.

Vinteroutfit
Der kom jul, der kom sne, og der kom gaver. Se indlægget her.

Zelinda
Jeg fandt min buksedragt frem. Se outfitindlægget her og historien om buksedragten her.

Midinederdel
Jeg syede en nederdel og følte mig vældig trendy her.

Årets bedste outfits
Cashmere og læder bliver jeg bare aldrig træt af! Se forskellen på, hvad jeg havde på på arbejde i en vuggestue og i min fritid her.

70'er-stilen
Jeg hoppede med på 70’er-bølgen. Indlæg lige her.

OOTD
Og jeg havde to jakker på og poppede en krave lige her. Det her outfit kunne jeg da godt lige gentage snarest muligt!

Tusind tak fordi I følger med! Der er som regel stille i kommentarfeltet, men jeg kan se i min statistik, at I er derude, og det gør det bare endnu sjovere at blogge. Jeg håber, I har lyst til fortsat at følge med – jeg har i hvert fald stadig masser af blod på tanden og ser frem til fortsat at dele min inspiration, passion og (noget af) min hverdag med jer. TAK! <3

Velour-kjolen

Velour-kjolen
Kjole/vintage, sneakers/Adidas HER, ur/Daniel Wellinton HER

Bum, så gik der lige en uge! Der er på alle måder smæk på det her efterår, og jeg kan kun næsten følge med. I sidste uge havde jeg heldigvis efterårsferie, og udover at komme ned i gear foran brændeovnen i mine forældres Vesterhavssommerhus, fik jeg mig desværre også lige en lille omgang sygdom, som jeg næsten altid gør, når jeg har fri. Der er alt for mange mennesker, der nærmest altid bliver syge, når der er udsigt til en smule afslapning, og det skræmmer mig! Tænk at have så travl en hverdag, at ens krop reagerer med sygdom, så snart man egentlig bare skulle holde lidt fri. Sådan burde det virkelig ikke være, men hvad i al verden gør man ved det?

Nå, det var slet ikke stress, dette indlæg skulle handle om, men noget meget mere behageligt: Min velour-kjole.

Velour-kjolen
Jeg købte kjolen, da jeg var i New York i foråret. Som jeg har nævnt før, er New York fyldt med de lækreste genbrugsbutikker, og sådan en lå lige over for det hostel, jeg boede på i Brooklyn. Jeg var rent faktisk ude efter en kjole i velour, men inde i mit hoved var den blå. Da jeg så fandt denne grønne velour-kjole, var jeg dog nødt til at prøve den, og efter lidt overvejelser, der mest gik på, hvordan i al verden jeg skulle få presset mere ned i min kuffert, besluttede jeg, at den skulle med mig hjem. Og det var en god beslutning! Jeg fik presset den ned i min kuffert, og nu er den én af mine yndlingsbeklædningsgenstande. Den er virkelig behagelig at have på, og når man vælger tøj i anderledes materialer, skal der bare heller ikke så meget til, før man har et fint outfit. Her har jeg bare sat den sammen med mine gode gamle sneakers for ikke at gøre looket for pænt, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt.

Velour-kjolen
Om et par måneder skal der dog ikke være noget af den dér “det må ikke blive for pænt”-tankegang, jeg altid har – der skal den dresses op med guldsmykker og leopard-sko, for det er da den perfekte julekjole ikke?

Gul og grå

Gul og gråGul og gråNederdel/Zara HER, trøje/H&M, ur/Daniel Wellington HER, sko/Tamaris

Hej! Har I det godt?

Jeg har travlt med studiet her i Aarhus, hvor der både er fuld fart på afleveringer, læsning og ikke mindst det sociale. I weekenden var jeg på en virkelig sjov og hyggelig rustur, og da jeg kom hjem i søndags, var jeg simpelthen så øm i hele min krop af at danse. Men det er vel også sådan, det skal være, er det ikke? :) Nu regner jeg dog med, at der kommer lidt mere ro på min hverdag, og at jeg får en bedre rutine i forhold til bloggen igen.

Gul og gråHer får I nogle billeder af det outfit, jeg havde på til familiefødselsdag for et par uger siden. Nederdelen og skoene er iøjnefaldende nok til, at de kan bruges i festlige sammenhænge, og sammen med en vamset, afslappet strik synes jeg, der var en fin balance i outfittet. Jeg er i øvrigt blevet virkelig glad for nederdelen, som I kan se i et andet outfit og læse mere om her.