Dos & don’ts in London part 1

Processed with VSCO with c1 preset
IMG_8994
Jeg havde den lækreste ferie i London – det var fantastisk at være tilbage i byen! Da jeg sad i toget på vej ind til byen fra lufthavnen, tog jeg mig selv i at sidde og smile helt saligt og fjoget af spænding over gensynet med min yndlingsstorby. Det var så meget på tide, jeg kom tilbage dertil, og som I måske har set på Instagram, fik jeg set mange af mine gamle yndlingsmuseer, -spisesteder, -områder og -butikker på ret kort tid.

Eftersom jeg holder så meget af byen og har tilbragt så meget tid der, har jeg lavet en lille guide til dos & don’ts, som forhåbentlig vil være nyttig for jer, der er så heldige at skulle besøge London, og som I, der allerede har haft fornøjelsen af byen, måske vil kunne nikke genkendende til. Her får I første del – nemlig do-delen:

Processed with VSCO with c1 preset
DO:

  • Stand right!
    Når man kører på rulletrappe – og det gør man altså rimelig ofte – så står man i højre side og går i venstre side. Husk det.
  • Museumsbesøg
    London er propfyldt med spændende museer med gratis indgang, så det er bare med at benytte sig af det. Jeg er især vild med Tate Modern, som er stedet, hvis man interesserer sig for moderne kunst, Victoria & Albert, hvor man finder alt fra mode gennem forskellige årtier til rokokko-indretning og renæssanceskulpturer og Natural History Museum, hvor man kan blive klog på, hvad Jorden består af, dyre- og planteliv.
  • Husk paraplyen
    Uanset hvor godt vejret er, så hav altid en paraply med i tasken i tilfælde af, at det skulle komme til at regne. Sandsynligheden for det er ret stor.
  • Sig “please”, “thank you” og “sorry”
    Danskere kan meget hurtigt komme til at lyde vildt uhøflige og arrogante, fordi vores sprog i sig selv ikke er særlig høfligt. Derfor er det meget vigtigt, at vi husker at bruge de høflige udtryk, der findes på engelsk – faktisk er det ikke bare høfligt at huske det, men det, der forventes! Husk derfor ALTID at sige “yes please” og ikke bare “yes”, når du takker ja til noget og sig “sorry”, når du støder ind i nogen (også selvom det er deres skyld, ja!). Husk også lige at sige “thank you”, når nogen gør noget for dig, så er du godt på vej til ikke bare at blive stemplet som en dum turist.
  • Se en musical
    Det er en dyr fornøjelse, men oplevelsen er det hele værd. Jeg kan varmt anbefale The Lion King, der er fantastisk i musik og kostumer, og skuespillerne er vildt dygtige.
  • Brug læbestift
    Okay, det er ikke et must. Men mange londonere er gode til at klæde sig enormt stilet og gøre noget ud af sig selv, hvilket kan få enhver sortklædt dansker til at ligne en grå mus. Derfor skal man absolut ikke være bange for at prøve lidt spræl af, når man er i London, for det vil sandsynligvis bare give én det lækre London-look.
  • Download Citymapper
    Glem alt om Google Maps – Citymapper er the shit! Uanset hvor man befinder sig, så kan denne app fortælle en, hvilken bus eller tube (som undergrunden hedder) man skal tage, eller hvilken retning man skal gå for at komme lige derhen, man vil. Det er virkelig en genial app, og jeg savner at bo i en by, hvor man kan bruge den. Det kræver selvfølgelig, at man har data, men den kan også være hjælpsom, hvis man bare bruger wifi, som findes på flere og flere caféer, museer, i butikker osv.
  • Giv drikkepenge
    Mange spisesteder lægger selv drikkepenge til regningen, men hvis de ikke gør, så husk lige at give 10-15 % i drikkepenge. Det er en del af de ansattes løn, og det skal de ikke snydes for, bare fordi der ikke rigtigt er drikkepengekultur i Danmark.
  • Kig diskret på andre mennesker
    Jeg elsker at sidde og betragte mennesker på gaden og bliver ofte inspireret på outfitfronten af vaskeægte live street style. I London findes der mange mærkelige, specielle og atypiske mennesker, og det kan både være fascinerende og chokerende, hvor stor forskel der kan være på londonere og danskere. Men uanset hvor overrasket eller forarget man er så kig diskret. Ikke noget med at vende sig om på gaden og pege og tage billeder (nej, heller ikke bare en hurtig snap til vennerne!).
  • Tag bussen
    At tage bussen er en god måde at komme rundt i byen på, samtidigt med at man får set noget modsat i tuben. Da jeg var lille elskede jeg at sidde forrest, øverst i en dobbeltdækkerbus – og det har altså ikke ændret sig!
  • Giv komplimenter
    Londonere er rigtig gode til at give komplimenter, så hvis man ser en person med noget, man godt kan lide, så skal man ikke holde sig tilbage med at sige det til vedkommende! Man vil helt sikkert bare gøre dem glade, og det er jo altid dejligt at vide.
  • TimeOut
    Hvis man mangler idéer til, hvad man kan lave i London – hvor man skal spise, hvilke koncerter man kan se, hvilke festligheder der er, og om der er specielle tilbud på noget – så er det godt at kende TimeOut, der er en meget grundig cityguide til London. Det eneste problem er, at man ikke kan nå det hele!

Don’ts-delen kommer snart på bloggen, så stay tuned…

IMG_8888

Bedste basics

Jeg har fundet de BEDSTE basisbluser; så bløde og lækre at have på og med en tætsiddende pasform, der holder faconen. Og så er de endda til at betale, for de er såmænd “bare” fra Pieces. Se her:

17072577_NavyBlazer_522065_001_ProductLarge
2-pak kortærmet T-shirt HER

17072574_NavyBlazer_500755_001_ProductLarge
2-pak langærmet T-shirt HER

17072578_Black_504170_001_ProductLarge
2-pak kortærmet T-shirt med V-hals HER

For er stykke tid siden købte jeg en sort langærmet T-shirt, og den blev lynhurtigt min yndlingsbasisbluse. Derfor har jeg netop købt to sorte mere og to kortærmede hvide T-shirts, som jeg glæder mig til at bruge henover sommeren (hvor blev den i øvrigt af, sommeren?). Jeg tænker også, at de sagtens kan bruges som ekstra lag i de kolde vintermåneder, så de er meget brugbare.

Som de faste læsere nok ved, så er jeg kæmpe fan af gode basisting, så jeg kunne sagtens finde på at købe flere af disse T-shirts, og hvis I skulle mangle gode basisbluser, så ved I i hvert fald, hvilke jeg anbefaler.

Still not over you

Still not over you
Hej! Har I haft en god jul?

Det er pludselig længe siden, jeg sidst skrev herinde, men nu er jeg tilbage. Jeg har længe tænkt på at lave et indlæg, hvor jeg ser tilbage på de ting, jeg ærgrer mig over, jeg ikke fik købt, og det starter med matchende sæt. I sommers skrev jeg en del om matchende sæt (se selv ved at søge på det i søgefunktionen), og jeg ejer selv et par fine sæt, f.eks. det med de grimme dyr. To matchende sæt jeg dog ikke ejer og ikke kan få ud af hovedet er det blomstrede sæt fra Bruuns Bazaars SS14-kollektion og det blå leopardsæt fra Baum und Pferdgartens AW13-kollektion. Det blomstrede sæt ville være perfekt til sommerbrug både til hverdag og fest, og dengang jeg ikke fik købt det, tænkte jeg på, hvor perfekt det ville være til den konfirmation, jeg skulle til. Jeg forelskede mig i det så snart jeg så showet, og at det var smukke Juliane Grüner, der havde det på, gjorde jo heller ikke ligefrem noget dårligt for sættet!
Leopardsættet ærgrer jeg mig virkelig over, at jeg ikke købte dengang i 2013! Ligesom blomstersættet er det virkelig brugbart til både hverdag og fest, men leopardsættet ville jeg ikke kun bruge i sommerhalvåret med bare ben, men også til vinter med ankelstøvler og tykke strømpebukser. Hvis én af jer har det liggende i hvad der svarer til en str. 36, så vil jeg gerne købe det :)

Still not over you
Glimmersandalerne fra Stine Goyas SS15-kollektion skrev jeg om her, da jeg ikke kunne vælge mellem dem og et andet par. Jeg fik aldrig købt nogen af dem, og hvor ville jeg bare gerne have ejet et par seje glimmersandaler nu (okay, måske ikke liiige nu, men så til sommer i hvert fald!)!
Jeg havde virkelig aldrig troet, at jeg skulle forelske mig i en voksenflyverdragt! Ikke desto mindre skete det, da jeg så Baum und Pferdgartens AW14-show, og siden har jeg ikke kunnet slippe tanken om, hvor RART det må være at gå tur i flyverdragt en kold vinterdag! Jeg var dog for nærig til at give 2400 kr. for den, så jeg ventede utålmodigt på, at den kom på udsalg, før jeg lagde den i min kurv og klikkede den hjem. Jeg nåede lige at være lykkelig et kort øjeblik, inden jeg fik en mail om, at den desværre var udsolgt. Øv! MEN Baum und Pferdgarten har været så gode at lave to nye flyverdragtversioner i år, og denne gang var jeg lynhurtig til at klikke den ene hjem, så snart den kom på udsalg. Så nu er der ét stk. voksenflyverdragt på vej til mig, og jeg er helt vildt spændt på at prøve den! I får en opdatering på flyverdragtsituationen en af de kommende dage, og i mellemtiden kan I se her, hvordan jeg har tænkt mig at style den.

Er der noget, I ikke fik købt, og som I bare ikke kan få ud af hovedet?

Sneaks ‘n’ tweed

TweedkjoleTweedkjoleTweedkjole/H&M, sneakers/Adidas HER

Dagen i dag har stået på ren hygge: Jeg startede med at lave små pandekager/klatkager med chiafrø og spiste dem med sirup, mens jeg så lidt morgenfjernsyn. Derefter gik jeg ud i solskinnet og tog nogle billeder af haven, der står i fuldt flor og er så fin lige nu. Men det er vist også det mest fysisk krævende, jeg har lavet i dag! Derudover har jeg nemlig siddet skiftevist og forberedt blogindlæg (ih, hvor jeg NYDER at have bedre tid til det nu!), kigget på boliginspiration på Pinterest og i magasiner, drukket te og kigget på pæne instagramprofiler. Jeg æælsker sådan nogle dage!

Kjolen, jeg har på idag, købte jeg på udsalg for over et år siden, men jeg har først taget den i brug for ganske nyligt. Jeg elsker farverne i den, og jeg synes, de rå kanter er rigtig gode sammen med det klassiske snit. Og så bilder jeg mig ind, at den er meget Chanel-agtig, og det er nok desværre det tætteste, jeg kommer på Chanel lige foreløbigt :) For at gøre looket lidt mindre “pænt” satte jeg den sammen med mine sneakers fra Adidas og holdt det ellers helt enkelt og uden smykker. Når jeg en dag skal noget fint, kan jeg jo gå all in på Chanel-looket med sortsnudede ballerinasko og perlesmykker.

Tweedkjole

Velkommen til Modehoved

Anna Modehoved

Hej!

Så starter det!
Efter mange overvejelser, ideer, et par lange nætter og frustration over min mangel på tekniske evner kan jeg endelig skrive mit første indlæg her på Modehoved.dk. Jeg har virkelig glædet mig til at få bloggen op at køre, og her er jeg så: Anna, 21 år og fan af tøj, kvalitet og pæne ting. Jeg glæder mig til at skrive, fotografere og dele de ting, der interesserer og inspirerer mig og håber, at I har lyst til at følge med.

Velkommen til min blog!

Anna Modehoved