Denimkjole med lynlås

DenimkjoleKjole/Pieces HER

Jeg holder efterårsferie i sommerhus ved Vesterhavet med mine forældre, og jeg nyder virkelig bare at kunne slappe af og ikke tænke på, at jeg skal skrive opgaver, mødes med studiegrupper, til forelæsning osv. Jeg skal stadig have læst noget, men det er ikke så presset som til hverdag, og det er virkelig rart!

Jeg tog toget fra Aarhus i fredags for at tage i sommerhus, og da jeg skyndte mig gennem Bruuns Galleri, der er et shoppingcenter i forbindelse med banegården, fik jeg lige et hurtigt glimt af denne denimkjole på en mannequindukke. Jeg har ikke kunnet få den ud af hovedet siden – jeg er vild med kombinationen af krave og lynlås, og farven er den helt rigtige blå, der er nem at bruge i det mørke efterår. Den er fra Pieces, og prisen er derfor også ganske god – 329,95 kr. Jeg forestiller mig, at den vil være rigtig fin med en sort rullekravebluse under, sorte strømpebukser og sneakers, og jeg bliver helt bestemt nødt til at kigge nærmere på den, når jeg får mulighed for det.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *