En ægte Nørgaard

En ægte NørgaardDa jeg gik i 6. klasse, var Nørgaard på Strøget-bluser det eneste rigtige at gå i ifølge de smarte piger i klassen. Især den klassiske sort/hvid-stribede med rød halsudskæring var meget populær, og man var først selv rigtig populær, når man ejede den. Jeg var ikke smart eller populær – i hvert fald ikke nok til at eje noget, der stod Nørgaard på Strøget i nakken af. Til gengæld havde jeg en rød langærmet rib-T-shirt, der til forveksling lignede Nørgaard-bluserne, men hver gang jeg blev spurgt, om det var en ægte Nørgaard, kunne jeg kun svare nej. Det var ikke en ægte Nørgaard, og det var tilsyneladende meget vigtigt for de smarte piger at vide.

En ægte NørgaardEr det en ægte Nørgaard?” Jeg ved ikke, hvor mange piger, der i hvert frikvarter skulle svare på det spørgsmål. I krogene blev der hvisket om de andres ribbluser. Var de ægte? Ribafstanden blev nærstuderet. Hende dér fra parallelklassen løj tydeligvis om, at hendes var ægte – ribben var jo helt forkert. Som tiden og sladderen gik blev jeg mere og mere træt af al den fnidder, Nørgaard-bluserne medførte, og min lille indre rebel brød løs: Jeg blev anti-Nørgaard. Mens mange af de andre piger gjorde alt, hvad de kunne for at få fat i en Nørgaard-bluse, gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at undgå dem. Denne anti-Nørgaard-indstilling kom til at gro helt fast i mig, og den har siddet i mig helt indtil for ganske få måneder siden.

En ægte NørgaardI efteråret 2014 manglede jeg et par basisbluser i god kvalitet, og jeg kom i tanke om Nørgaard på Strøget. Tanken virkede i første omgang helt forbudt og imod mit princip, men helt ærligt – det var i 6. klasse – mon ikke jeg godt kunne købe en bluse fra Nørgaard på Strøget nu uden at blive stemplet som en snob? Det sagde jeg i hvert fald til mig selv, at jeg godt kunne, og så satte jeg for første gang mine ben i Nørgaard på Strøget. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde – det er jo virkelig en lækker butik! Måske er det totalt old news for jer, men jeg var virkelig overrasket over, at der både var Acne, Stine Goya, Maria Black og alt muligt andet godt. Jeg var virkelig fristet af mange ting, men jeg endte dog med at være fornuftig og holde mig til at købe det, jeg var kommet for: Basisbluser. Med hjem kom disse to Nørgaard på Strøget-bluser, som jeg er blevet rigtig glad for. Især den stribede, som I måske husker var et af 2014’s 10 bedste køb. Jeg tror, jeg på et tidspunkt også vil købe en sort – og ikke fordi der står Nørgaard på Strøget i nakken, men pga. den lækre bløde kvalitet, der føles lige så behagelig som nattøj.

En ægte NørgaardJeg forstår stadig ikke, hvor Nørgaard på Strøget-dillen kom fra dengang i 6. klasse. Oplevede I det samme, der hvor I er fra? Eller var det kun i min provinsby, Nørgaard var noget eksotisk? Jeg synes, det er skræmmende, at små piger kan gå så meget op i sådan noget: Konfirmander, der ønsker sig Royal Copenhagen-stel og pubertetspiger med Chanel-tasker – det er skræmmende! Jeg er stor fan af Instagram, men jeg er altså også lykkelig for, at det ikke fandtes, da jeg var i pubertetsalderen. Det er en større debat at gå ind i, men kort sagt skal man altså huske (ligegyldigt hvor stor en kliché det er) at være sig selv! Og i øvrigt huske dette, som Emily Salomon skrev om: Comparison is the thief of joy.

Comments

  1. Ana says

    Kom til at grine for mig selv da jeg læste om din skoletid. Det var det samme her.. Bare i 8 og 9 klasse – men jeg er også et par år ældre ;-) Havde selv en. Men ja det var helt hysterisk!

    • Modehoved says

      Dejligt at indlægget fik dig til at trække på smilebåndet! Og hvor er det sjovt at høre, at det er noget, du kan genkende fra din egen skoletid – og ja, det var netop helt hysterisk! Tak for din kommentar :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *