Hedebølgeoutfit

MidinederdelMidinederdelSkjorte/H&M, midinederdel/egen kreation, solbriller/Søstrene Gene, stofpose/Rudolph Care, sandaler/Penny Loves Kenny (købt i Urban Outfitters)

Sådan her så jeg ud i lørdags, da jeg havde den hyggeligste dag med en sød veninde i København. Som jeg har skrevet tidligere, ønskede jeg mig en midinederdel til de varme sommerdage, og da jeg havde noget stof liggende derhjemme, tænkte jeg, at det kunne blive til en nederdel. Fredag aften havde jeg så gang i symaskinen, og resultatet blev denne nederdel, der var helt perfekt luftig til det (dengang) fantastiske sommervejr. Jeg havde sat den sammen med en oversized bomuldsskjorte, jeg havde bundet op, og så havde jeg hevet mine gamle snøre-/gladiatorsandaler frem, der lige nu er højeste mode. Jeg følte mig faktisk rigtig smart og ikke mindst godt tilpas!

Jeg har også haft nederdelen på på arbejde, og længden er virkelig perfekt, når det er varmt, men man samtidigt ikke vil vise alt for meget ben i korte shorts i en professionel situation.  Jeg tænker også, at jeg sagtens kan bruge den i løbet af efteråret med strømpebukser, ankelstøvler, en strik og en læderjakke. Jeg skal helt sikkert have anskaffet mig nogle flere midinederdele eller selv sy et par stykker mere. Jeg kunne godt tænke mig en blomstret og en plisseret, så jeg må på jagt i stofbutikker og genbrugsbutikker eller benytte mig af det sidste stykke tid med sommerudsalg.

Er I til midinederdele?

MidinederdelMidinederdel

Comments

    • Modehoved says

      Det kan vi da godt finde ud af, Laura!
      SÅ hyggeligt at høre fra dig :) lad os meget snart ses!
      Stort knus tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *