Long time no see

keep-calm-i-m-still-here-4
HEJ! Det er næsten en måned, siden jeg sidst fik skrevet et indlæg på bloggen – det var altså ikke lige planen, at der skulle gå så lang tid… Jeg har haft alt for meget om ørerne på det seneste, men i løbet af denne weekend har jeg igen fået pusten – i hvert fald sådan nogenlunde. Har I det godt derude? Har I lige så travlt med alt muligt som mig?

Jeg vågnede i morges og havde det på den ene side mega lækkert over at have sovet 9 timer, hvilket sker alt for sjældent. På den anden side var jeg MEGA forvirret, fordi jeg havde haft en så troværdig drøm om, at jeg var gravid, at jeg var nødt til to gange at mærke efter på maven, at den velvoksne bule rent faktisk ikke var der, da jeg vågnede. Og hvad kan jeg så lære af det? Jo, selvom jeg synes, jeg har lidt for mange bekymringer for tiden, så kan jeg da glæde mig over, at jeg ikke også lige skal forholde mig til, at der er en baby på vej. Det kunne være værre!

For lige at catche lidt up, så kan vi da lige tage et lille kig på nogle af de ting, der er sket under min pause fra bloggen. Der er både sket et par vigtige ting, f.eks.:

hillary-trump-ny-poll
Trump vandt præsidentvalget…

skaermbillede-2016-11-20-kl-19-49-05
… og Isak smilede for første gang i flere uger <3

Der er også sket nogle mindre ting, som er de små, hyggelige øjeblikke, som jeg som sædvanligt dokumenterer på instagram:

Processed with VSCO with c1 preset
Jeg har drukket en hel del kopper kaffe…

Processed with VSCO with c1 preset
… og kigget på fine efterårsfarver.

Processed with VSCO with c1 preset
Jeg var en tur på Kvindemuseet med min søde veninde (men nej, tog altså ikke et ægte kussomatbillede)…

Processed with VSCO with f2 preset
… og var en tur i sommerhus med min søde familie.

Processed with VSCO with c1 preset
Jeg samlede kastanjer…

Processed with VSCO with f2 preset
… og forelskede mig i pæne ting på mit pæne arbejde.

I de stressende perioder i mit liv går jeg meget op i ikke at glemme de små, gode øjeblikke. Jeg sørger for at lave aftaler med veninder, gå en tur i solskinnet, spise en ekstra kanelsnurre og høre yndlingsnummeret lidt mere på repeat end normalt. I næste weekend skal jeg igen hjem til min familie, og jeg glæder mig. Det er den slags ting, der skal være tid til, når der på andre punkter er lidt for meget fart på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *