Når bukserne ikke kan trækkes op

Når bukserne ikke kan trækkes op

Inden for det seneste stykke tid har jeg to gange oplevet ikke at kunne trække et par bukser op, jeg ville prøve. Ikke fordi jeg havde fået fat i en forkert størrelse, og ikke fordi jeg har taget på, men fordi selve buksebenene var for smalle. Det første par bukser fra Bruuns Bazaar kunne jeg godt få på, men de strammede så meget om mine lægge, at jeg var bange for, at de ville gå i stykker, hvis jeg bøjede benene. Det andet par fra Zara kunne jeg slet ikke hive op, fordi der ikke var plads til mine lægge og lår.

Jeg er vant til, at mine ben er for lange til mange slags bukser, men for brede?! Det har jeg altså ikke oplevet før! Og det er jo ikke ligefrem fordi, jeg har de mest muskuløse lægge eller svulmende lår, så hvordan kan det være, at nogle firmaer producerer tøj, som jeg og andre helt normale, slanke kvinder ikke kan få på? Hvem mon de producerer tøjet til? Er det et signal om, at vi helt normale kvinder skal slanke os? Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er mærkeligt! Meget mærkeligt firma!

Hvad tænker I om det? Har I oplevet noget lignende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *