Outfit goals: April

Outfit goals
Billede til venstre fra min Instagram (@modehoved). Hårbånd øverst til højre fra Sissel Edelbo HER, hårbånd nederst til højre fra Pico HER

I går lagde jeg ovenstående “outfitbillede” på Instagram, og i dag ser mit outfit næsten ligesådan ud. Månedens outfit goal er nemlig, at jeg skal gå mere med hårbånd og -bøjler. Jeg synes, det ser så fint og feminint ud, og det er en god måde at gøre et lidt kedeligt outfit lidt mere spændende.

Det hårbånd jeg har på på billedet er egentlig bare et smalt tørklæde, jeg har bundet om hovedet. Jeg vil også prøve at gøre det mere statementagtigt ved at binde en sløjfe oven på hovedet, hvilket jeg synes er både fint og humoristisk på den lidt “stukket af fra Andeby”-agtige måde.

I weekenden skal jeg hjem til mine forældre, og jeg så vidt jeg husker, har de en hel hattekasse fyldt med mit gamle hårpynt – der kan jeg helt sikkert finde nogle gamle skatte, og jeg glæder mig til at gå på opdagelse!

Og så vil jeg lige slutte af med sidste måneds outfit goal, som var at gå mere med sløjfer om halsen:

Outfit goals
I starten syntes jeg faktisk, det var lidt en svær udfordring, for jeg syntes det krævede, at jeg havde skjorte på til. Efterhånden fandt jeg dog ud af, at det også var ret fint bare med en helt almindelig langærmet T-shirt, og så var der pludselig mange flere kombinationsmuligheder at lege med. Det giver altså lige noget ekstra til et basic outfit, så jeg kan anbefale jer at have tippet i baghovedet, når I næste gang står og kigger jer i spejlet og synes, jeres outfit er lidt kedeligt!

Desuden kan jeg afsløre, at tørklædet, jeg har om halsen på billedet herover, er det, jeg i dag bruger som hårbånd. Hurra for versatile items!

Comments

  1. mille says

    Kære Anna
    Så fin og inspirerende blog du har – du er straks røget på favoritlisten på min side <3 Klem Mille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *