Outfit goals: Juni

Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.01.01
Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.04.29
Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.01.49
Sidste måneds mønstermix-goal gik egentlig ganske godt, og det var sjovt at sætte ting sammen, som jeg ellers ikke ville have gjort. Mine outfit goals får mig lidt ud af min comfort zone, hvilket jeg synes er virkelig sjovt! Jeg elsker at eksperimentere lidt med mit tøj, og når jeg hver måned sætter mig et “eksperiment” for, så bliver det bare lidt nemmere rent faktisk at få gjort. Og så er det så dejligt at få at vide, at nogle af jer også tager udfordringerne op! Det håber jeg, I vil blive ved med :)

Denne måned bliver knapt så “larmende” – men så alligevel lidt, egentlig! For i juni vil jeg gå med smykker og gerne mange af dem og helst på samme tid. Jeg synes, det ser så fint ud, når man “layer” enkle smykker og på den måde opnår et mere personligt og legende udtryk. Og så er smykker tit lige prikken over i’et til mange outfits, men jeg er altså blevet lidt doven på den front. Det skal der laves om på nu!

Forresten drømmer jeg stadig om huller i ørerne. Det må jeg altså få gjort noget ved snart. Men det farlige er jo, at det meget hurtigt kan blive en meget dyr fornøjelse med alle de pæne øreringe, der findes rundt omkring, så selvom hullerne måske nok kan laves gratis mange steder, så er det alligevel noget, der kræver en del overvejelse (og en opsparing) for en studerende som mig…

Billeder fra Instagram-profilerne @hellevp, @stineajewelry og @hvisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *