Outfit goals: Oktober

figtny_151231_108-1001x1500
b554711dd14866c426ba1819b4e3bc66
Billeder fra figtny.com og etsy.com

Hvis man ikke skal gå klædt i sort i uhyggens halloweenmåned, hvornår skal man så? Det var i hvert fald min logik, da jeg planlagde månedens outfit goal.

Sidste måneds outfit goal var sjovt, og det gik faktisk rigtig godt med at huske det om morgenen, når jeg klædte mig på. Denne måned tænkte jeg så, at der skulle mere “ro” på. Jeg synes, det kan se så cool og rockstar-agtigt ud med et helt sort outfit i lækre, forskellige materialer, og så tænkte jeg, at lune efterårsdage da er det perfekte læderjakkevejr. Men øh, det dér “lun efterårsdag” har vi da godt nok ikke haft meget af i oktober, hva’? Så indtil videre har min elskede sorte læderjakke tilbragt mere tid hjemme i garderoben end på farten med mig. Heldigvis kunne jeg jo så tage min quiltede frakke i brug igen, og den holder mig fint varm på de kolde dage.

Der er stadig lige en uge tilbage at gå i sort i (forhåbentlig kun på outfit-fronten!), og så glæder jeg mig allerede til novembers outfit goal, som I snart får at se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *