Planlæg dine udsalgskøb

Udsalgsshopping

Rullekravetrøje/Designers Remix HER, gummistøvler/Le Chameau HER, strømpebukser/Cos HER, nederdel/Bruuns Bazaar HER, bh/Cos HER, træningsbukser/H&M HER

Det er igen-igen blevet tid til udsalg, og for ikke at ende med en masse fejlkøb er mit bedste råd, at man planlægger sine køb.

De seneste år er udsalgssæsonen gået fra at være to gange om året – i januar og juli – til at være nærmest konstant. Vi går fra det ene udsalg til det andet, og hvis der går en måned uden udsalg, kan vi være sikre på, at det næste er lige om hjørnet. Udsalgsmæssigt forløber året sådan her:

  • Januarudsalg
  • Midseason sale
  • Pre-summer sale
  • Summer sale
  • Back to school/work sale
  • Midseason sale
  • Pre-winter sale
    /Repeat

Derudover er der selvfølgelig udsalg i forbindelse med mærkedage. Vi har lige haft Cyber Monday og før det Black Friday. Inden da var der selvfølgelig Halloween Sale, og alle disse udsalg skal man heldigvis ikke gå glip af, bare fordi man ikke er amerikaner. Påsken, Pinsen og Kristi Himmelfart skal naturligvis også fejres med udsalg, ligesom Sankt Hans og Mortens Aften.

Med udsalg så ofte kan man let miste det kølige overblik og komme til at købe en masse ting, man slet ikke har brug for (hvilket butikkerne jo nok håber på), og det er netop derfor, man gør klogt i at planlægge sine køb! Jeg planlægger at gøre nogle praktiske køb, for det er de køb, jeg helst vil spare penge på. Jeg mangler f.eks. et par nye gummistøvler, og det er da kedeligt at bruge penge på! Derudover vil jeg købe træningstøj, strømper/strømpebukser og undertøj. Jeg er især vild med de bløde trekants-bh’er, der er meget fremme for tiden, så dem skal jeg have købt et par stykker af. Jeg har længe været ude efter den perfekte grå rullekravetrøje, og sidste år troede jeg endelig, jeg havde fundet den i Zara, indtil jeg prøvede den på og den sad helt mærkeligt. Jagten fortsætter, og jeg har kigget på denne fra Gat Rimon, men jeg synes også, at Designers Remix-sagen i collagen er ret pæn. Derudover er jeg ude efter underdele, både nederdele og bukser, der let kan dresses op og ned.

Hvilke ting vil I købe under januarudsalget? Praktiske sager eller mere sjove ting?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *