Årets bedste køb in action 1

Årets bedste køb
Årets bedste køb
Årets bedste køb

Lædernederdel/H&M, bluse/Nørgaard på Strøget, ankelstøvler/Angulus, halstørklæde/Acne HER, halskæde/Pilgrim, ur/Daniel Wellington HER

I søndags viste jeg årets 10 bedste køb, og nu er det tid til at vise dem in action. Det gode ved købene er, at det er basisting, der alle kan kombineres på kryds og tværs. Her har jeg valgt at bruge lædernederdelen sammen med den stribede bluse og mit lune halstørklæde. Det sorte læder går igen i ankelstøvlerne, og så har jeg tilsat lidt guld i form af halskæden. Uret er selvfølgelig på som altid!
God dag til jer!

Årets bedste køb

Fredagsoutfit

Fredagsoutfit
FredagsoutfitTrøje/H&M, nederdel/H&M, tørklæde/Acne HER, futter/Tommy Hilfiger, halskæde/gave fra min mormor

Det lykkedes mig at få taget nogle lidt bedre billeder af gårsdagens outfit. Jeg havde taget noget af det mest behagelige og hyggelige tøj på, jeg kunne komme i tanke om – blød strik og lune futter, selvfølgelig grå på grå. Tørklædet brugte jeg som et lunt sjal – perfekt til en frossenpind som mig! Futterne var jeg heldig at finde spritnye i en Røde Kors-butik på Nørrebro til 28 kr. for længe siden. “Desværre” har jeg været så glad for dem, at bunden nærmest er slidt ud af dem, så jeg ønsker mig et nyt par. Det ville være en god julegave at få!

I dag skal jeg julehygge med familien, hvilket er en fast tradition i weekenden omkring 1. søndag i advent. Jeg glæder mig til at spise æbleskiver med alt for meget syltetøj og flormelis!
God lørdag!
Fredagsoutfit

Sløv søndag

Hjemmetøj
Sengetøj

I sidste uge lå jeg syg fredag og lørdag, og nu er jeg blevet syg igen! Normalt er jeg meget sjældent syg, så jeg synes, det er vildt irriterende (og mærkeligt!), at jeg pludselig er så meget syg.
Jeg har brugt min weekend i sengen eller på sofaen foran brændeovnen og drukket masser af Panodil Hot og kamillete med honning. Forhåbentlig bliver det snart bedre!

Jeg håber, I har haft en god weekend uden sygdom (og uden Panodil Hot – det smager jo helt forfærdeligt!).

Kamillete