Trends jeg ikke forstår #1: Gennemsigtige bukser

Ganni
Billede fra ganni.com

Gennemsigtige bukser
Billede til venstre fra ganni.com. Billede til højre fra @trineswardrobe på Instagram

Velkommen til “Trends jeg ikke forstår #1″!  Jeg forelsker mig i mange forskellige trends, men nogle gange er der altså også noget, der bare er lidt for underligt til mig. F.eks. nøgne ankler i frostgrader og fallossmykker. Birkenstock-sandaler er også et godt eksempel: I starten kunne jeg virkelig ikke forestille mig, at jeg nogensinde skulle finde dem attraktive, men så endte jeg alligevel med at forelske mig i dem og købe et par, som jeg har været helt vildt glad for (#fashionvictim).

Jeg tænkte, det kunne være sjovt at starte en serie her på bloggen, hvor jeg skriver om de trends, jeg ikke helt forstår. Så må vi se, hvor mange af dem jeg ændrer mening om :)

Lige nu drejer det sig om gennemsigtige bukser. Ikke at jeg synes, de er grimme, men de er måske bare ikke så brugbare. For jo, både modellen på det øverste billede og Trine Kjær på det nederste billede ser da godt ud i deres chiffonsæt. Men de er jo nærmest nødt til altid at style bukserne på samme måde: Med noget langt udover, og det er da lidt kedeligt i længden (no pun intended). Blondebukserne fra Ganni har dog et par indershorts, der gør det muligt at style dem på andre måder uden at vise trusser til alle. Men de vil nok stadig tage sig bedst ud sammen med en matchende overdel, hvilket for mange bliver et festlook. Og hvornår trækker man ellers lige i en blondebuks?

Sådan et par helt lette, tynde bukser er sikkert rare at have på på en lun sommerdag – men jeg tror næppe, det bliver det nye sort. Men altså, man ved aldrig! Hvad siger I?