LOVE ME forever or never

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 13.25.02
MFW-Milan_Fashion_Week-Spring_Summer_2016-Street_Style-Say_Cheese-Levis_Vintage-Gilda_Ambrosio-1
back-words-love-me-forever-or-never-the-bed-head-society
For et stykke tid faldt jeg over denne bomberjakke, designet af Andrea Pompilio. Jeg er helt vild med den og kan slet ikke få den ud af hovedet! I det hele taget er jeg egentlig ret vild med “rygmærker” (uden at det skal lyde rockeragtigt!) og de mange statement-items, der fylder i modebilledet for tiden. Jeg synes, budskabet på denne bomberjakke er sådan en fin og humoristisk modreaktion på Tinder-kulturen, hvor uforpligtende bekendtskaber er blevet normalen. Jeg ville elske at eje sådan en jakke her og har overvejet at kreere en selv – dog siger min samvittighed i forhold til kopivarer mig, at hvis jeg selv skal lave en, så skal den se helt anderledes ud. Men budskabet kunne jeg da godt få noget sjovt ud af!

Billeder fra collagevintage.com, instagramprofilen @ashleesarajones og thebedheadsociety.com.

Trend: Bomberjakken

Bomberjakke
Blomstret/Zara HER, flaskegrøn/Weekday HER, quiltet mørkeblå/Ganni HER

Bomberjakke
Beige med broderi/H&M HER, sort med mønster/& Other Stories HER, khaki (vendbar)/Zara HER

Noget, der virkelig er in for tiden, er bomberjakker, og jeg har længe syntes, de var så fine og meget brugbare. Jeg har selv en læderbomberjakke, som jeg glæder mig til at tage i brug igen, når temperaturen kommer lidt højere op, og så drømmer jeg om en, der også kan bruges indendørs. Især udgaverne med broderi, blomster, perler eller andet tøset er jeg helt vild med, men jeg er jo i det hele taget glad for kontrasten mellem det feminine/sporty/rå.

For at understrege kontrasten mellem det sporty og det feminine ville jeg style bomberen med et miniskirt og et par ankelstøvler. Man kunne også vælge at gøre looket mere maskulint med et par slacks og herresko, eller man kunne understrege det sporty ved at tilsætte et par pæne sporty bukser (f.eks. disse med “fartstriber” og vidde) og sneakers. Til alle tre looks ville en skulpturel taske være flot, f.eks. denne smukke Marni-sag eller det mere budgetvenlige alternativ her.

Af disse seks bomberjakker jeg har samlet herover er mine favoritter nok den blomstrede fra Zara, der virkelig fint kombinerer forskellige stilarter, den sorte med mønsteret fra & Other Stories og den vendbare sag fra Zara. & Other Stories-jakken skiller sig ud, men er meget anvendelig, og så synes jeg, at den vendbare er helt vildt smart, fordi man får to jakker i én.

Har I en favorit?