Luksusgenbrug

LuksusgenbrugCashmere-T-shirt/Banana Republic, silkebukser/Phillip Lim, sko/Tamaris, ur/Daniel Wellington HER

Da jeg var i New York i foråret, gjorde jeg nogle rigtig gode genbrugskøb. Det ligner ellers ikke mig at shoppe så meget og så spontant, men hold nu op nogle fantastiske genbrugsbutikker de har derovre! Jeg ville tage tilbage til New York alene pga. dem! Det gode ved genbrugsfund – udover selve (skatte-)jagten på dem – er, at man ikke lige ser andre i det samme på gaden. Unikke ting inspirerer mig altid til at bruge de ting, jeg allerede har i garderoben, på nye måder. Det kan både være i nye kombinationer af materialer, snit, farver og mønstre, men også bare helt simple stylingtricks som et opsmøg eller en popped krave.
I har allerede set en af kjolerne, jeg købte, i et sommerhusoutfit og den humoristiske kærlighedsnederdel, og som lovet vil jeg nu vise jer nogle flere lækre genbrugsfund.

LuksusgenbrugT-shirten og bukserne her fandt jeg i den genbrugskæde, der hedder Beacon’s Closet. Jeg havde drømt om begge dele – en strik-T-shirt og et par silkebukser – og efter at have prøvet dem, var jeg overbevist om, at de måtte med mig hjem til Danmark. Begge dele er meget klassiske og brugbare til både hverdag og fest, og jeg er virkelig glad for dem. Bukserne har jeg også brugt med sneakers, og det giver dem straks et helt andet udtryk. Jeg elsker, når én ting kan bruges på flere forskellige måder – det gør jo næsten ens garderobe dobbelt så stor! Men også kun næsten… :)

Kedeligt eller stilsikkert?

Grå strik

Godeftermiddag! Har I det godt? Der er lidt langt mellem mine blogindlæg for tiden, men det er simpelthen bare fordi, jeg oplever så mange sjove ting her på højskolen. Jeg har været her mindre end halvanden uge og kan slet ikke forstå, hvor meget der er sket på så kort tid. Jeg har lært over 100 nye ansigter og navne at kende, festet i 80’ertøj, blevet fagligt udfordret, og spillet utroligt mange brætspil. Jeg har slet ikke fulgt nok med i nyheder eller fået nok søvn, men jeg har spist lækker mad, grint virkelig meget og kigget på inspirerende kunst. Kort sagt har jeg det rigtig godt!

Nu til det, som dette indlæg egentlig skulle handle om, nemlig grå strik.

Når jeg shopper, er grå strik altid det, jeg hiver fat i først. Engang forbød jeg nærmest mig selv at kigge på gråt tøj og tvang mig selv til at gøre noget andet, end jeg plejede for ikke at ende med en totalt grå garderobe. På et tidspunkt indså jeg dog, at min kærlighed til grå strik ikke var til at tæmme (jep, der er tale om dyb tøjforelskelse, haha), og jeg tillod igen mig selv at købe de ting, jeg allerbedst kunne lide. Derfor er grå strik nok noget af det, der fylder mest i min garderobe.

Grå strik

Jeg kendte engang en pige, der altid gik i beige tøj. Altså, ikke beige på naturvejledermåden, men beige på den lækre lag-på-lag/model off duty-agtige måde blandet med sort og i forskellige materialer. Beige var tydeligvis hendes ”uniform” og noget, man altid kunne regne med, hun havde på. Nogen ville måske kalde det kedeligt, men jeg tror, hun er én af de mest stilsikre personer, jeg har kendt. På det tidspunkt prøvede jeg selv at undgå at gro fast i den grå tøjrutine, men det gik op for mig, hvor lækkert det ville være, hvis alt mit tøj bare passede sammen, og derefter begyndte jeg at give efter for trangen til grå strik. Det må vist være min uniform, og det er da også lige præcis, hvad jeg har på nu, mens jeg skriver dette. Kan I huske, at jeg i dette indlæg skrev, at jeg manglede en grå rullekravetrøje? Jeg endte med at købe denne fra Gat Rimon, som har udsalg netop nu. Jeg klikkede den hjem i går og har allerede modtaget den i dag – er det ikke vildt hurtigt? Jeg er sikker på, at det bliver en yndling, og I kommer helt sikkert til at se den her på bloggen.

Hvad siger I? Er det kedeligt nærmest altid at gå i de samme farver og snit? Eller gør I det samme?

Sløv søndag

Hjemmetøj
Sengetøj

I sidste uge lå jeg syg fredag og lørdag, og nu er jeg blevet syg igen! Normalt er jeg meget sjældent syg, så jeg synes, det er vildt irriterende (og mærkeligt!), at jeg pludselig er så meget syg.
Jeg har brugt min weekend i sengen eller på sofaen foran brændeovnen og drukket masser af Panodil Hot og kamillete med honning. Forhåbentlig bliver det snart bedre!

Jeg håber, I har haft en god weekend uden sygdom (og uden Panodil Hot – det smager jo helt forfærdeligt!).

Kamillete