Advarsel: Crocs på catwalken!

1474300123-hbz-christopher-kane-crocs-embed
skaermbillede-2016-09-19-kl-20-12-23
skaermbillede-2016-09-19-kl-20-11-46
skaermbillede-2016-09-19-kl-20-14-54
Billeder fra harpersbazaar.com, @anakasikdotcom, @susiebubble og @footwearnews på Instagram

Lad mig starte med at gøre det helt klart: Dette er ikke en joke.

I går viste den londonbaserede designer, Christopher Kane, sit show til London Fashion Week, og mange af outfittene var fandme stylet med et par crocs. Han har nemlig indgået et samarbejde med havefodtøjsmærket og designet sine helt egne versioner med store påsatte ædelsten. Og nej, der er ikke bare tale om showpieces – skoene vil blive solgt (eller i hvert fald produceret og sat til salg), når SS17-kollektionen rammer butikkerne.

Bevares, det er set før, at casual footwear er blevet populært både på catwalken og i gadebilledet, men seriøst – CROCS?! Da jeg skrev dette indlæg, havde jeg altså ikke troet, at det rent faktisk var noget, vi ville se på catwalken inden for den nærmeste fremtid. Men der kan man jo blive så overrasket! :D

Nuuiy, jeg synes, de er så afsindigt grimme, men jeg elsker Christopher Kane en lille smule for at lave rav i  modeindustrien med noget så ikke-æstetisk som Crocs. Og nu kan jeg simpelthen ikke forestille mig, hvad det næste bliver?! Men jeg er spændt på at følge med i det, og jeg er spændt på at finde ud af, hvad sådan et par Crocs x Christopher Kane mon kommer til at koste!