Old in: Zelinda

By Malene Birger ZelindaDa jeg var hjemme i forrige weekend, tog jeg nogle gamle favoritter med tilbage til højskolen, f.eks. mine Birkenstocks, men jeg tog også denne Zelinda-buksedragt fra By Malene Birger med tilbage. Jeg købte den for et par år siden, men den havde bare hængt i mit skab lige siden, fordi den havde nogle ret voldsomme skulderpuder, som gjorde den svær at bruge. Jeg havde længe overvejet, om jeg skulle sælge den igen, men altid tøvet. En dag kom jeg i tanke om at klippe skulderpuderne ud (ved virkelig ikke, hvorfor jeg ikke havde tænkt på det noget før!), og pludselig er den blevet til en ny garderobefavorit, som jeg er glad for, jeg ikke solgte! Sådan kan man jo få øjnene op for noget gammelt og føle, at man har fået noget helt nyt :) Jeg har allerede brugt den afslappet til hverdag med flade sko, men forestiller mig, at den også vil være flot til fest med en diskret blondetop under og fine guldsmykker.

By Malene Birger Zelinda