Hvilke sandaler?

SandalerSorte sandaler/Cos HER, glimmersandaler/Stine Goya HER

Jeg har lovet mig selv et par nye sandaler i år, men jeg har godt nok svært ved at finde ud af, hvilke det skal være! Jeg går efter ægte læder og et ikke alt for ”pænt” look. F.eks. må de rigtig gerne være grove nok til, at jeg kan have en strømpe i (jeps, sokker i sandaler ftw!) eller et par strømpebukser til en kjole. Og det er svært at finde! Jeg ved godt, at sandaler jo ikke ligefrem er lavet til at blive kombineret med strømper, men jeg havde alligevel ikke troet, det ville være så svært at finde et par, jeg kunne forestille mig ville være fede i en sokkekombination!

Jeg har udvalgt to MEGET forskellige par, som jeg ikke kan vælge imellem. Det sorte par fra Cos er klassiske, enkle og passer til ALT. Stilmæssigt vil de uden tvivl holde mange år frem, men jeg synes bare også, de er en anelse kedelige. Glimmersandalerne fra Stine Goya kan man sige meget om, men kedelige er de i hvert fald IKKE :) Jeg elsker de grove remme og den sporty tracksål kombineret med det tøsede glimmer, og selvom de på alle måder fylder meget, tror jeg, de er enormt brugbare. Jeg kan i hvert fald se dem for mig med alt fra klassiske silkebukser og boyfriendjeans til lette sommerkjoler og midinederdele. Som jeg har nævnt før, er jeg meget glad for det lidt grimme humoristiske look.

Hvilket par skal jeg vælge?

Sommerfødder

SommerfødderSandaler/Zara Home HER, neglelak/Essie “Ballet Slippers” HER, fodkur/Matas HER

Det er snart sandaltid, og jeg glæder mig til at lufte tæerne. Jeg har lovet mig selv, at jeg må købe et par nye sandaler i år, eftersom mine gode gamle sandaler, der har holdt 7 sæsoner, er ved at være trætte. Sidste år forelskede jeg mig i et par Marni-sandaler, der desværre blev udsolgt, inden jeg nåede at få fat i dem. For nyligt faldt jeg dog over sandalerne i collagen, der stilmæssigt minder meget om Marni, men er en del (!) billigere. Dem kunne jeg godt tænke mig at danse rundt i til sommer med en neutral lyserød neglelak på tæerne og bløde fødder. Har I prøvet Matas’ Fod- & Hælkur? Hvis ikke, kan jeg varmt anbefale jer at købe den. Jeg skal have købt en igen og sove med den om natten. Så vågner jeg op med de blødeste fødder og er klar til de forhåbentlig varme sommerdage.