Regnbuesmykker

 

Dias1
Ring øverst til venstre/Hvisk HER, øreringe øverst til højre/Pernille Corydon HER, armbånd nederst til venstre/Anni Lu HER, halskæde nederst i midten/Maanesten HER, ring i midten til højre/Maanesten HER, ørering nederst til højre/Stine A HER

For tiden er jeg vild med farverige smykker, der kan tilføre et ellers kedeligt basisoutfit lidt uventet spræl. Ovenfor har jeg samlet nogle smykker, jeg gerne ville eje. Jeg er især vild med Stine A-øreringen, Anni Lu-armbåndet og Hvisk-ringen. Og som jeg tidligere har skrevet, er jeg stor fan af fine guldsmykker, hvilket vist også ganske tydeligt kommer til udtryk her. De farvede sten gør dog smykkerne lidt mere legende, hvilket jeg også altid er fan af.

Har I en favorit?

Outfit goals: Juni

Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.01.01
Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.04.29
Skærmbillede 2016-06-12 kl. 21.01.49
Sidste måneds mønstermix-goal gik egentlig ganske godt, og det var sjovt at sætte ting sammen, som jeg ellers ikke ville have gjort. Mine outfit goals får mig lidt ud af min comfort zone, hvilket jeg synes er virkelig sjovt! Jeg elsker at eksperimentere lidt med mit tøj, og når jeg hver måned sætter mig et “eksperiment” for, så bliver det bare lidt nemmere rent faktisk at få gjort. Og så er det så dejligt at få at vide, at nogle af jer også tager udfordringerne op! Det håber jeg, I vil blive ved med :)

Denne måned bliver knapt så “larmende” – men så alligevel lidt, egentlig! For i juni vil jeg gå med smykker og gerne mange af dem og helst på samme tid. Jeg synes, det ser så fint ud, når man “layer” enkle smykker og på den måde opnår et mere personligt og legende udtryk. Og så er smykker tit lige prikken over i’et til mange outfits, men jeg er altså blevet lidt doven på den front. Det skal der laves om på nu!

Forresten drømmer jeg stadig om huller i ørerne. Det må jeg altså få gjort noget ved snart. Men det farlige er jo, at det meget hurtigt kan blive en meget dyr fornøjelse med alle de pæne øreringe, der findes rundt omkring, så selvom hullerne måske nok kan laves gratis mange steder, så er det alligevel noget, der kræver en del overvejelse (og en opsparing) for en studerende som mig…

Billeder fra Instagram-profilerne @hellevp, @stineajewelry og @hvisk

Ganni x Sophie Bille Brahe

Ganni x Sophie Bille BraheHalskæde/HER, ring/HER, ørering/HER, armbånd/HER

Hvis det skulle være gået jeres næse forbi, så har Ganni indgået et samarbejde med Sophie Bille Brahe, og resultatet er disse fire smykker i guldbelagt messing. Smykkerne er inspireret af slangens forførende bevægelser, og jeg synes, de er så flotte. Jeg er vild med, hvordan de på én gang er enkle og iøjnefaldende – det gør dem tidløse og klassiske på trods af, at de skiller sig ud fra mængden. Især armbåndet (nederst i midten, hvis I skulle være i tvivl – halskæden er yderst til venstre, ringen øverst og øreringen yderst til højre) måtte gerne bo på mit håndled. Jeg forestiller mig, at det vil være en rigtig flot detalje til hverdag sammen med grå strik, og så vil det selvfølgelig også gøre sig rigtig godt til fest. Jeg synes også, øreringen er virkelig flot, men den kræver lidt, at man er modig nok til at kaste sig ud i det asymetriske look med kun én ørering – jeg tænker i hvert fald, at to af denne vil være liiige i overkanten! Men når jeg nu stadig ikke har huller i ørerne, nøjes jeg med at drømme om armbåndet.

Rigtig god weekend!

Ringe med bobler

Ringe med boblerØverst til venstre/Georg Jensen HER, øverst i midten/Jane Kønig HER, øverst til højre/Jane Kønig HER, midten/Mikkel Brøgger HER, nederst til venstre/Maanesten HER, nederst i midten/ByMarika HER, nederst til højre/Maanesten HER

Hej!

Har I det godt?

For mit vedkommende er der sket en del siden sidst, f.eks. er mit højskoleophold slut, og jeg er nu tilbage på mit gamle værelse hos mine forældre for en kort stund. Det har været med meget blandede følelser at stoppe på højskolen – på den ene side ville jeg ønske, at opholdet havde været endnu længere, så vi kunne lære hinanden endnu bedre at kende, men på den anden side har det også været en lettelse at komme hjem, få ro og få den meget intense oplevelse lidt på afstand.
De sidste par dage har jeg ligget syg, og jeg kan ikke helt finde ud af, om det er højskoleabstinenser eller bare en reaktion på, at jeg de sidste fem måneder ikke har behandlet min krop helt pænt (for lidt søvn og lidt for meget alkohol). Uanset hvad så er det dejligt, at jeg nu har tid til MIG, og at jeg ikke i samme grad skal forholde mig til et stort fællesskab og FOMO. Nu vil jeg bruge min tid på de ting, jeg har savnet, f.eks. glæder jeg mig til at have mere tid til familie og gamle venner igen, og så har jeg store ambitioner om at bruge mere tid på bloggen og blogge mere regelmæssigt igen – yay!

Under og efter sådan et højskoleophold er ens økonomi måske ikke lige den bedste, og derfor er der måske ikke så meget plads til selvforkælelse, som man kunne ønske sig. Jeg er dog heldig, at jeg stadig har et smykke til gode, som jeg fik lov at vælge til min fødselsdag. Jeg er ret sikker på, at det skal være en ring, og lige nu er jeg meget inspireret af disse boble-agtige udgaver, der især er rigtig fine sammen i ”klaser”. Ringene her på collagen koster alt fra 200-2500 kr., så der er noget for enhver pengepung. Jeg er helt forelsket i guldringen i midten med de seks små bobler. Den skiller sig ud, men er stadig enkel, og den måtte meget gerne bo på min finger. Har I en favorit?