Stine Goya SS16

Lige så stor fan jeg er af lækkert basistøj, lige så begejstret er jeg for tøj og accessories, der skiller sig lidt ud fra mængden. Og det gør Stine Goyas design. Jeg skrev om, hvor pæn jeg synes, efterårskollektionen var her, og nu er jeg på den igen, for nu er forårs-/sommerkollektionen i butikkerne. Jeg er især vild med det orange hjerteprint, som jeg forelskede mig i så snart, jeg så de første billeder af det for flere måneder siden, og så synes jeg, at hårspændet vil være den fineste lille detalje til nærmest alt. Herunder viser jeg mine yndlingsting fra kollektionen:

Stine Goya SS16
For tiden har jeg en ting for alt inden for kategorien hårpynt: Spænder, hårbøjler, hårbånd, farverige elastikker… Har I set det køb, jeg gjorde for nyligt? Stine Goya-hårspændet fås lige her. Toppen er perfekt til lidt finere brug sammen med et par sorte jeans, så det stadig er afslappet, men pænt. Den fås her.

Stine Goya SS16
Jeg er virkelig glad for den SS15-kjole, jeg købte sidste år, og jeg er sikker på, at jeg også ville være glad for den på billedet, som fås lige her. Den stribede trøje er god basisting, men de fine farver gør den alligevel lidt anderledes. Den fås her.

Stine Goya SS16
Er det ikke bare fint, det orange hjerteprint? Snittet på kjolen er en genganger, jeg har været vild med i flere år, og den fås lige her. Badedragten forelskede jeg mig for alvor i, da jeg så, hvor flot ryggen er, da Pernille Teisbæk havde den på her. I kan finde den her.

Stine Goya SS16
Hjerteprintet fås også i sort/hvid, og denne T-shirt er basic på den seje måde. Kunne den ikke bare være pæn under min smækkjole? Den fås her. Jeg synes, kjolens print er virkelig flot på den lidt humoristiske tegneserieagtige måde, og den minder mig lidt om sort/hvid-printet fra SS14-kollektionen, som jeg også var ret vild med. Og så er ryggen vildt flot! I kan finde den lige her.

Har I nogen yndlinge fra denne kollektion?

 

 

Still not over you

Still not over you
Hej! Har I haft en god jul?

Det er pludselig længe siden, jeg sidst skrev herinde, men nu er jeg tilbage. Jeg har længe tænkt på at lave et indlæg, hvor jeg ser tilbage på de ting, jeg ærgrer mig over, jeg ikke fik købt, og det starter med matchende sæt. I sommers skrev jeg en del om matchende sæt (se selv ved at søge på det i søgefunktionen), og jeg ejer selv et par fine sæt, f.eks. det med de grimme dyr. To matchende sæt jeg dog ikke ejer og ikke kan få ud af hovedet er det blomstrede sæt fra Bruuns Bazaars SS14-kollektion og det blå leopardsæt fra Baum und Pferdgartens AW13-kollektion. Det blomstrede sæt ville være perfekt til sommerbrug både til hverdag og fest, og dengang jeg ikke fik købt det, tænkte jeg på, hvor perfekt det ville være til den konfirmation, jeg skulle til. Jeg forelskede mig i det så snart jeg så showet, og at det var smukke Juliane Grüner, der havde det på, gjorde jo heller ikke ligefrem noget dårligt for sættet!
Leopardsættet ærgrer jeg mig virkelig over, at jeg ikke købte dengang i 2013! Ligesom blomstersættet er det virkelig brugbart til både hverdag og fest, men leopardsættet ville jeg ikke kun bruge i sommerhalvåret med bare ben, men også til vinter med ankelstøvler og tykke strømpebukser. Hvis én af jer har det liggende i hvad der svarer til en str. 36, så vil jeg gerne købe det :)

Still not over you
Glimmersandalerne fra Stine Goyas SS15-kollektion skrev jeg om her, da jeg ikke kunne vælge mellem dem og et andet par. Jeg fik aldrig købt nogen af dem, og hvor ville jeg bare gerne have ejet et par seje glimmersandaler nu (okay, måske ikke liiige nu, men så til sommer i hvert fald!)!
Jeg havde virkelig aldrig troet, at jeg skulle forelske mig i en voksenflyverdragt! Ikke desto mindre skete det, da jeg så Baum und Pferdgartens AW14-show, og siden har jeg ikke kunnet slippe tanken om, hvor RART det må være at gå tur i flyverdragt en kold vinterdag! Jeg var dog for nærig til at give 2400 kr. for den, så jeg ventede utålmodigt på, at den kom på udsalg, før jeg lagde den i min kurv og klikkede den hjem. Jeg nåede lige at være lykkelig et kort øjeblik, inden jeg fik en mail om, at den desværre var udsolgt. Øv! MEN Baum und Pferdgarten har været så gode at lave to nye flyverdragtversioner i år, og denne gang var jeg lynhurtig til at klikke den ene hjem, så snart den kom på udsalg. Så nu er der ét stk. voksenflyverdragt på vej til mig, og jeg er helt vildt spændt på at prøve den! I får en opdatering på flyverdragtsituationen en af de kommende dage, og i mellemtiden kan I se her, hvordan jeg har tænkt mig at style den.

Er der noget, I ikke fik købt, og som I bare ikke kan få ud af hovedet?

Stine Goya x John Kørner: Lanterna

Stine Goya x John Kørner: Lanterna
Stine Goya har sammen med John Kørner designet dette halssmykke, der kun er lavet i 60 eksemplarer. Jeg så det første gang på Instagram, og min første tanke var egentlig, at det var ret flot. Specielt, men flot og meget julefrokostegnet (for dem der altså lige har 4500 kr. at bruge på et statementsmykke). Så lagde Costume billedet nedenfor på Instagram, og det fik mange kommentarer fra folk, der kom med kreative bud på, hvad smykket ellers kunne ligne – læs selv med her. Jeg kunne ikke lade være med at grine og lade mig påvirke lidt af kommentarerne og havde egentlig bare lyst til lige at dele det med jer, fordi det er lidt komisk. Nogle gange kan “fashion” altså også blive FOR specielt!

Hvad siger I?

Stine Goya x John Kørner: Lanterna
Billeder//Stine Goya Sudios’ og Costumes instagramprofiler

Stine Goya AW15

Stine_Goya_AW15_Look34_2048x2048Stine Goya AW15 Mathilda_Top_CinderStine_Goya_AW15_Look17_2048x2048Stine_Goya_AW15_Look56_2048x2048Stine_Goya_AW15_Look19_2048x2048Stine_Goya_AW15_Look13_473afada-b372-4eaa-8d49-b7dbd370c947_2048x2048Stine Goya AW15 Music_Dress_Drops_

Jeg er helt vild med Stine Goyas efterårskollektion! Jeg har allerede drømt højlydt om den sorte silkekjole med guldpletterne, men jeg synes egentlig, hele kollektionen fortjener en plads i min “Jeg drømmer om”-kategori her på bloggen. Jeg tror, Stine Goyas AW15 er min yndlings-AW15-kollektion, og der er ikke én ting i den kollektion, jeg ikke kunne tænke mig at eje. Jeg er især vild med fingerprint-printet i både blå/sort og grå/gul, velourdetaljerne og den mega seje frynsekjole (som jeg dog ikke aner, hvornår jeg nogensinde ville bruge!). Har I en yndlingsefterårskollektion?

Se kollektionen lige her.

Sort og guld

Sort og guldKjole/Stine Goya HER, støvletter/H&M HER, ring med diamant/By Marika HER, plain ring/By Marika HER, planteophæng/Notre Dame HER

Godaften! Her får I lige en håndfuld af mine materielle drømme, inden jeg går i seng. Jeg skal nemlig være frisk til i morgen (og resten af ugen, men det skal I nok komme til at høre mere om).

Kjolen her er fra Stine Goyas AW15-kollektion, og jeg synes, den er SÅ FLOT!! Ej, hvor gad jeg da godt lige have den på til alle efterårets og vinterens festlige lejligheder. Den er lavet af 100 % silke og sikkert mindst lige så lækker at have på som den Stine Goya-kjole, jeg købte i foråret. Det er en dyr sag, men den er også meget tidløs, og jeg er sikker på, at jeg ville beholde den i mange år, hvis jeg skulle få råd til at købe den i løbet af efteråret.

Støvletterne har nogle virkelig fine detaljer, og de vil gøre sig rigtig godt både sammen med feminine kjoler og i et all-black-look med skinny jeans. De er fra H&M’s Premium Quality-afdeling og derfor lavet af ægte læder til en rigtig god pris.

Jeg drømmer også om enkle guldringe, der kan mikses på kryds og tværs og sættes sammen med mere iøjnefaldende smykker alt efter, hvor fint det skal være. Disse to ringe fra danske By Marika er rigtig gode bud på smykker, jeg ville have lyst til at have på hver evig eneste dag.

Dimsen til højre i collagen kunne måske ligne en alternativ fashionabel taske, men det er det altså ikke – bare rolig! :D Det er et planteophæng i messing, og jeg har taget det med her, fordi jeg for tiden tænker rigtig meget på boligting og indretning. Jeg skal nemlig flytte lige om lidt, og tanken om at kunne starte helt fra bunden med at indrette et værelse får altså min fantasi til at gå lidt i selvsving på boligfronten. Jeg har totalt forelsket mig i idéen om hængende planter og har netop i går været i Søstrene Grene og købe ind til at lave planteophæng selv, men jeg ville absolut heller ikke have noget imod at eje denne fine messingsag fra Notre Dame. I morgen skal jeg male et par stole, jeg har købt brugt og have styr på andre flytterelaterede ting. Andre der står over for en flytning snart og synes, det virker en lille smule uoverskueligt?