Outfit goals: Juli

Double_Denim-Levis_Vintage-Skinny_Jeans-Striped_Top-See_By_Chloe_Bag-Chanel_Shoes-Outfit-Collage_Vintage-Street_Style-8
LOWLANDS 2014
f795fd9b88936e9d2ee684e08d0ee774
tribute-90s-nostalgia-bold-color-twist-were
Billeder fra collagevintage.com, theyallhateus.com, popsuger.com og fashionmagazine.com

Sidste måneds outfit goal gik godt, og selvom jeg til tider følte mig lidt som en anden Fru Fernando Møhge, så var det også fedt at være lidt mere pyntet end normalt. Og efterhånden som måneden gik, følte jeg mindre og mindre, at jeg var overpyntet, og til sidst følte jeg mig egentlig ret godt tilpas med flere ringe OG flere halskæder OG armbånd OG ur. Jeg mixede forskellige smykkematerialer, f.eks. brugte jeg især tre halskæder meget sammen – én i guld, én i rosaguld og én i sølv (se selv her). Det må gerne udvikle sig til en vane for mig at gå med flere smykker, og det kunne være lidt sjovt at komme dertil, hvor jeg føler mig nøgen uden smykker.

Denne måned bliver lidt mere sprælsk på outfitfronten. Udfordringen går nemlig ud på at gå mere i genbrugstøj. På det seneste har jeg gjort nogle rigtig gode genbrugskøb – både fra nyere kollektioner, men også ting, der har nogle år på bagen, og som derfor har et helt andet snit og udtryk end de ting, man kan købe i butikkerne nu. Jeg synes altid, det er sjovt at lege med lidt mere personlige items, og en fin lille vintage-detalje er noget af det, der virkelig kan gøre et outfit personligt.

Jeg håber, I vil være med på månedens outfit goal! Jeg glæder mig i hvert fald selv til at komme i gang med det.

Velour-kjolen

Velour-kjolen
Kjole/vintage, sneakers/Adidas HER, ur/Daniel Wellinton HER

Bum, så gik der lige en uge! Der er på alle måder smæk på det her efterår, og jeg kan kun næsten følge med. I sidste uge havde jeg heldigvis efterårsferie, og udover at komme ned i gear foran brændeovnen i mine forældres Vesterhavssommerhus, fik jeg mig desværre også lige en lille omgang sygdom, som jeg næsten altid gør, når jeg har fri. Der er alt for mange mennesker, der nærmest altid bliver syge, når der er udsigt til en smule afslapning, og det skræmmer mig! Tænk at have så travl en hverdag, at ens krop reagerer med sygdom, så snart man egentlig bare skulle holde lidt fri. Sådan burde det virkelig ikke være, men hvad i al verden gør man ved det?

Nå, det var slet ikke stress, dette indlæg skulle handle om, men noget meget mere behageligt: Min velour-kjole.

Velour-kjolen
Jeg købte kjolen, da jeg var i New York i foråret. Som jeg har nævnt før, er New York fyldt med de lækreste genbrugsbutikker, og sådan en lå lige over for det hostel, jeg boede på i Brooklyn. Jeg var rent faktisk ude efter en kjole i velour, men inde i mit hoved var den blå. Da jeg så fandt denne grønne velour-kjole, var jeg dog nødt til at prøve den, og efter lidt overvejelser, der mest gik på, hvordan i al verden jeg skulle få presset mere ned i min kuffert, besluttede jeg, at den skulle med mig hjem. Og det var en god beslutning! Jeg fik presset den ned i min kuffert, og nu er den én af mine yndlingsbeklædningsgenstande. Den er virkelig behagelig at have på, og når man vælger tøj i anderledes materialer, skal der bare heller ikke så meget til, før man har et fint outfit. Her har jeg bare sat den sammen med mine gode gamle sneakers for ikke at gøre looket for pænt, og det synes jeg egentlig fungerer meget godt.

Velour-kjolen
Om et par måneder skal der dog ikke være noget af den dér “det må ikke blive for pænt”-tankegang, jeg altid har – der skal den dresses op med guldsmykker og leopard-sko, for det er da den perfekte julekjole ikke?