Flyverdragt-forelskelse

Baum und Pferdgarten flyverdragt
Flyverdragt/Baum und Pferdgarten HER, bæltetaske/Blond Accessories, ankelstøvler/Angulus, skindluffer/Furst

Min flyverdragt kom med posten lige før nytår, og jeg forelskede mig i den lige med det samme. Mørkeblå med bordeaux nålestriber – temmelig sofistikeret af en flyverdragt at være. Og så er den så rar at have på og perfekt til det kolde vintervejr lige nu. Normalt fryser jeg altid her om vinteren, men flyverdragten er så dejlig varm at have på, at jeg har lyst til at gå ture i vintervejret hele tiden! Og jeg var da også nødt til lige at “prøvegå” den, så snart jeg havde modtaget den, og på den lille tur jeg gik, kunne jeg næsten ikke lade være med at gå og grine lidt for mig selv. Tanken om at være 22 år fuldstændig vild med min nye flyverdragt var lidt komisk, og lyden af mine flyverdragtelår, der gned mod hinanden mindede mig om gode gamle børnehavetider :D

Baum und Pferdgarten flyverdragtNogen kigger lige en ekstra gang, når de får øje på, at jeg har flyverdragt på, men om det er af beundring, afsky eller misundelse ved jeg ikke, og det er egentlig også ligemeget. Jeg synes bare, det er sjovt at ruske lidt op i folk. Og faktisk har jeg allerede fået flere komplimenter for den fra mænd – noget jeg virkelig ikke havde regnet med (tværtimod!)!
Jeg synes virkelig, den er den perfekte kombination af pæn og praktisk, og den kommer helt sikkert til at være en vintergarderobeyndling mange år frem. Flyverdragt ftw!

Begyndelser

Ferskenfarvet frakkeFrakke/Sisley, tørklæde/Acne, sneakers/Adidas

Hej og rigtig godt nytår! Det er snart en uge siden – det er slet ikke til at forstå! Kom I godt ind i det nye år? Det gjorde jeg! Jeg holdt nytår hos nogle veninder sammen med deres venner og kærester og havde en rigtig sjov aften, hvor jeg fik grint og danset rigtig meget.

Ferskenfarvet frakke

Frakken på disse billeder købte jeg (også), da jeg boede i London. Jeg havde længe gerne villet have en ikke-sort frakke, gerne lyserød, og da jeg så denne fersken-/lakse-/koralfarvede sag i den butik, jeg arbejdede i, blev jeg nødt til at eje den. Den består af uld og cashmere og er derfor dejlig lun og blød. Den er ret pæn i udtrykket, og her har jeg gjort den lidt mindre damet ved at tilføje et par sneakers.

Ferskenfarvet frakke

De sidste par uger er føjet af sted, og i går landede jeg på den højskole, jeg skal gå på de næste fem måneder. Det bliver spændende! Lige nu sidder jeg på mit lille værelse og skriver, mens min roomie ligger og læser. Efter overvældende mange nye ansigter og navne, praktiske informationer, ryste-sammen-lege og fælles-alt, er det dejligt lige at hvile ørerne, kroppen og hovedet lidt, inden en ny indtryksmættet dag starter i morgen. Er der sket nogen forandringer i jeres liv her i det meget nye år? Eller skal der ske noget senere på året?

Juledage og vintervejr

VinteroutfitFrakke/secondhand, støvler/B&Co, halstørklæde/Sisley, pandebånd/Thinsulate

Godmorgen og glædelig jul! Havde I en hyggelig juleaften? Jeg holdt jul hjemme, og vi var 5 i alt. Vi har i flere år bare været min mor, hendes mand og mig og så besøgt familien juledag, men det var også meget hyggeligt i år at få besøg juleaften. Nu mangler jeg lige at fejre jul med den anden side af familien på mandag, og så er der for mit vedkommende ikke mere jul i år. Har I været til de julefrokoster og familiekomsammener, I skal, eller har I stadig nogle til gode?

VinteroutfitDet sneede, da jeg vågnede i går, så da vi havde spist brunch og sendt gæsterne godt af sted, gik jeg tur i skoven med min mor og hendes mand. Der er altså noget særligt over vintergåture i nyfalden sne og at komme hjem til en varm brændeovn.

VinteroutfitJeg kom til at tænke på, at jeg gennem november og december ikke rigtigt har vist et outfit, der indebar vinterovertøj. Det må være på tide, at jeg viser et frakke-og-vanter-outfit. Denne frakke købte jeg i en lille secondhandbutik i London, og jeg elsker kombinationen af afslappet og fin. Desværre holder den nok ikke mange sæsoner endnu, så jeg må på jagt efter en ny vinterfrakke i samme stil.

God dag til jer!

Vinteroutfit

Fashionabel flyverdragt

Fashionabel flyverdragt

Flyverdragt/Baum und Pferdgarten – HER, ankelstøvler/Ecco – HER, taske/Celine, hue/Esprit – HER, halstørklæde/Timberland – HER, luffer/Markberg – HER

Jeg kan virkelig godt se mig selv i dette outfit på en gåtur her i de kolde måneder!

Lige siden jeg så de første billeder fra Baum und Pferdgartens AW14-show, har jeg været forelsket i den mørkeblå flyverdragt og tænkt, at denne vinter var tidspunktet for et flyverdragt-comeback i min vintergarderobe. Jeg har allerede manglet den flere gange i løbet af denne vinter, og jeg tror altså virkelig, jeg bliver nødt til at købe den. Er det helt skørt? Jeg er dog meget i tvivl om størrelsen på sådan en sag, så jeg kunne godt tænke mig at prøve den først. Udfordringen er bare lige at finde en butik her i provinsen, der har turdet satse på at kunne sælge noget så utraditionelt som en flyverdragt til voksne… Nogen der ved, hvordan den er i størrelsen/længden? Og kunne I selv finde på at trække i sådan en?