Turen går til London

London
Billede fra sacramentostreet.com

Jubiii! I morgen tager jeg til London, og jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til min yndlingsstorby og genopleve den summende travlhed, de spændende museer og den fascinerende mangfoldighed. Jeg skal være der en lille uges tid, og de første par dage skal jeg bo hos min far, der bor i byen, og de sidste dage skal jeg tilbringe sammen med en sød veninde, som jeg lærte at kende, dengang jeg selv boede derovre (hvilket I kan læse mere om lige her).

Jeg har været ved at pakke kuffert her til aften, og jeg har selvfølgelig gjort plads til lidt indkøb – ingen storbyferie uden shopping! Dog skal det ikke bare være helt uhæmmet og tankeløs shopping, og derfor har jeg lavet en lille liste over de ting, jeg særligt skal kigge efter derovre. Herunder kan I se, hvad jeg går efter:

TS10X21JBLK_Zoom_F_1
Slip dress/Topshop HER

Jeg ønsker mig en helt enkel slip dress, som jeg vil bruge udover en T-shirt i ægte 90’er-stil eller udover en skjorte eller strik på køligere dage. På Oxford Street i London ligger der en kæmpestor Topshop, som jeg seriøst kan fare vild i og derfor undgik, da jeg boede derovre, men det kunne være, jeg alligevel skulle vove mig derind efter denne kjole. Pæn er den i hvert fald og lige det, jeg er ude efter!

HD_0000123145_249865_09
Adidas Stan Smith HER

Jer der har læst med længe ved måske, at jeg i lang tid har ønsket mig et par hvide sneaks. De må gerne skille sig lidt ud fra mængden (dog behøver det ikke være helt så meget som disse, som jeg prøvede forleden!), og denne velcromodel er et godt bud. Jeg ønsker mig dog også et par nye oxfords, som London altid plejer at have mange lækre versioner af, så nu må vi se, hvilket par jeg forelsker mig mest i.

Skærmbillede 2016-07-08 kl. 21.10.44
Billede fra @venedaanastasia på Instagram

Jeg glæder mig til at besøge diverse secondhandbutikker derovre, og det, jeg især vil gå efter der, er en vintage Burberry-trenchcoat. Jeg kunne godt bruge en ny trenchcoat, og en lidt oversized version som denne kunne være et rigtig godt bud. Og så er det jo god kvalitet, der sandsynligvis kan holde mange år ud i fremtiden, hvilket jeg altid er fan af.

2969249808_6_1_1
Plisseret nederdel/Zara HER

Jeg mangler nederdele i min garderobe, og jeg har længe været lidt vild med de plisserede af slagsen. Denne sæson skal de have midilængde, som er en virkelig fin længde til både hverdag og fest. Måske er jeg heldig at finde sådan en nederdel i en secondhandbutik – jeg vil i hvert fald holde øje! Ellers er denne fra Zara også et godt bud.

Hvis I har lyst til at følge med i mine London-oplevelser, så er I meget velkomne til at følge med på Instagram (@modehoved). Og hvis I i løbet af ugen også kigger forbi bloggen, vil I opdage, at jeg har planlagt et par indlæg til jer.

Ha’ det dejligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *