Ved Vesterhavet

GanniGanniGanniKjole/Ganni på udsalg HER, skjorte/H&M, cardigan/United Colours of Benetton HER, sneakers/Adidas på udsalg HER, bæltetaske/Blond Accessories

Hej og glædelig lørdag! Håber I nyder weekenden – eller ferien, hvis I er så heldige!

Sidste weekend var jeg (som nogle af jer måske har set på Instagram) ved Vesterhavet i mine forældres sommerhus. Det tog sådan ca. hundrede år at komme derover med toget pga. sporarbejde, togbusser, forsinkelser og andet spændende, men da jeg dog endelig var der, var det SÅ dejligt at nyde freden og roen i det stille sommerhusområde, gå ture på stranden og komme tilbage til en varm brændeovn og en kop te. Vejret var nemlig ikke specielt godt, men det gjorde det absolut ikke mindre hyggeligt – måske bare lidt mere efterårsagtigt, og det er jo ikke det værste. Jeg fik også købt et par ting, bl.a. disse spidse sko med leopard og en anden ting, jeg nærmest har levet i siden, og som I snart får at se her på bloggen.

På billederne her har jeg en kjole på fra Ganni, som jeg underligt nok købte i New York i foråret. Jeg fandt den i en lækker genbrugsbutik, der lå lige over for mit hostel, og efter at have ladet den hænge, indså jeg næste dag, at jeg måtte tilbage efter den og have den med hjem. Og det var godt, den kom med mig hjem! Jeg har brugt den meget, både bare i sig selv, men også i lag-på-lag-look som her. Skjorten under kjolen gør outfittet lidt business-/skole-agtigt, samtidig med at sneakers’ne og bæltetasken gør det afslappet, så på den måde synes jeg både, det egner sig godt til sommerhusafslapning, arbejde, studie, familiefødselsdag, cafébesøg, eller hvad man nu lige laver.

I denne weekend har jeg været til en virkelig hyggelig pigefødselsdag hos en sød veninde og i byen for første gang, siden før jeg startede på højskole. Jeg synes, byture kan være noget så anstrengende og ELSKEDE derfor vores ugentlige skøre temafester på højskolen, hvor man kunne tage det grimmeste tøj på og fyre de grimmeste moves af og bare have en fest. Grimt tøj og grimme moves er desværre ikke rigtigt noget, man gør sig i på byture, og jeg overvejer faktisk at skrive et lille humoristisk brokkeblogindlæg om dét at gå i byen. Kunne I mon være interesserede i det, selvom det ikke har så meget at gøre med mode? Der må være andre end mig derude, der føler sig malplacerede på et dansegulv, når Call Me Maybe kommer på og alle omkring én går amok (af begejstring vel at mærke)? :D

Kan I nu nyde resten af weekenden! Jeg er ved at lave karamel, så jeg ved godt, hvad resten af weekenden kommer til at gå med, nam! :)

Ganni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *